Snart Paris

En kort tur til Paris i november.

Min papsøn, min datters storebror, bor der – med sin kone og to børn. Det er to år siden, jeg besøgte dem sidst, og i mellemtiden er de flyttet i hus i en forstad. Jeg så det, da jeg var der sidst. Da var det under ombygning, men jeg har ikke besøgt dem, siden de er flyttet ind. Så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Det bliver også et lille brud på efteråret. Derfor havde jeg egentlig også tænkt mig at tage helt til Bretagne. Men altså. “To ferier i én” – det bliver for meget lige nu, synes jeg. Selv om det har trukket i mig. Så tænkte jeg: Nogle dage i et buddhistkloster i Midtfrankrig, ku’ være sagen. Men også det valgte jeg fra – til fordel for at blive i Paris et par dage mere. På den måde, at jeg besøger familien fra fredag til mandag – og tager så ind til Paris centrum i to dage. Så får jeg både tid sammen med familien og tid alene. Det føles godt at være landet der.

Kontaktede en fransk veninde fra Bretagne for at høre, om hun havde tid til at komme og være sammen med mig. Det havde hun ikke. Men at skulle nyde Paris i to dage alene føles godt. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg vil se, lave. Der er tid nok.

Men hotelværelset er lige bestilt. Igen har jeg brugt tid på at tjekke airbnb og hotelværelser. Det er egentlig noget, jeg nyder at gøre. Kan huske tilbage til den tid, jeg/vi tog på familielferier, hvor megen glæde der var i det at søge bestemmelsessteder, boliger, al planlægningen, som blev en vigtig del af oplevelsen. Da jeg havde været i Nepal første gang, fik jeg ligefrem lyst til at lave en lille virksomhed, hvor jeg kunne hjælpe solorejsende med at komme til Nepal, finde steder at bo, finde rundt. Evt. være der nogle gange om året som kontaktperson. Det blev aldrig til noget – men idéen kunne jeg måske tage op igen…

Var lige ved at vælge et fint lille værelse i airbnb nær Place Pigalle. Men fandt så ud af, at faktisk – når det kun er et par nætter – så er et hotelværelse fint. Jeg skal alligevel være ude en stor del af tiden og orker vist heller ikke rigtigt at engagere mig lidt socialt i værtsparret for så kort tid. Ja, somme tider elsker jeg faktisk den anonymitet, der kan være på et hotel. Og et værelse, der bare ikke har andet end det nødvendige. Intet personligt. Det kan somme tider give vældig meget ro i sindet.

Det minder mig desuden lidt om dengang, jeg boede i Frankrig, hvor jeg nogle gange tog et lille ophold i Paris. Bare én overnatning, enten på vej til Danmark eller på vej hjem. Ligesom togrejsen blev det en lille pause mellem det liv, jeg forlod, og det, jeg var på vej til.

Valget blev Hotel Cambrai. Jeg kender det – og var der sidst med Saras far, for fire år siden, da vi skulle ned og se hans nyfødte yngste barnebarn. Hotellet ligger i gåafstand fra Gare du Nord – hvad der er rigtig godt, når jeg skal af sted derfra ved 9-tiden om onsdagen for at komme til Charles de Gaulle lufthavnen.

Og så havde de lige pt. et godt tilbud. To nætter for 100 euro. Det er virkelig billigt i Paris.

Jeg kan da vist kalde mig single-rejsende et par dage igen. En lille rejse alene.

Mere planlægning – alene med fly, tog, bus

Når du har styr på, hvor du vil hen, hvordan du vil bo, hvad du vil lave osv. er det kun at gå i gang med at booke fly, tog eller busbillet.

Det helt enkle er selvfølgelig at vælge et flyselskab, gå ind på hjemmesiden og se, om der er rejser til det pågældende sted – og så booke. Der er to grunde til, at det sjældent er det, jeg gør:

  1. Som regel er det dyrere, end hvis jeg booker gennem en rejsesøgemaskine.
  2. Hvis du ikke bor i København, er det ikke sikkert, at flyselskabet har rejser fra den by, du vil rejse fra – og så skal du udover flyet til din feriedestination også købe togrejse eller indenrigsfly. Hvorimod du fra en søgemaskine kan sætte din nærmeste lufthavn ind som startsted. Jeg bor f.eks. 20 km fra Aalborg, og selvfølgelig er det nemmest for mig at rejse derfra.

Da jeg nu igen besluttede mig for Nepal, kiggede jeg udover på søgemaskinen på Qatar Airlines og Turkish Airlines hjemmesider. Men afgangssted var København, og selv om billetten Kbh.-Kathmandu umiddelbart så billigere ud, så løb den ved tilkøb af SAS- eller Norwegian billet til og fra København op i fra 800 til 1000 kr. ekstra. Med tog kunne jeg gøre det billigere, men stadigvæk penge oveni flybillettens pris samt ekstra lang rejsetid.

Hvis du ikke ved, hvad en rejsesøgemaskine er, så er det, meget kort fortalt, en hjemmeside, som hjælper dig til at få overblik over f.eks. flypriser til dit bestemmelsessted. Med et par klik, hvor du indtaster afrejse- og bestemmelsessted samt dato for afrejse og hjemkomst, får du et hurtigt overblik over billetpriserne. De bliver vist i kategorier som f.eks.  “billigste”, “bedst til prisen” og “mindst rejsetid”. Den sidste er altid den dyreste. Når jeg tjekker de billigste, gennemgår jeg altid omhyggeligt rejsetiden, for hvis der er flere mellemlandinger med lange ophold i lufthavne, kan det bedst betale sig at give lidt mere ovre i “bedst til prisen”.

Jeg bruger mest den søgemaskine, som hedder Momondo, fordi jeg synes, at det er den mest overskuelige. Bl.a. fordi den viser en lille søjle for hver dag. Hvis der f.eks. er lavere søjler før eller efter din valgte afrejsedag, betyder det, at du kan få en lidt billigere rejse ved at vælge en anden dato.

Hvis du nu ikke vil rejse hjem fra samme lufthavn, som den du ankommer til på udrejsen, kan du også bestille en “round trip”. Hvis jeg f.eks. på en Frankrigsrejse vil besøge familie i Paris, tage toget til Bretagne og derefter hjem fra Rennes, kan jeg booke udrejse rejse til Paris, hjemrejse fra Rennes. Eller på en tur til Nepal, vil jeg videre med fly fra Kathmandu til Bangkok og senere hjem derfra, så kan det også lade sig gøre. Sidst jeg søgte, blev sådan en rejse i Asien kun lidt over 15oo kr. dyrere end returbilletten til Kathmandu – og altså ikke særlig meget dyrere end en returbillet til Bangkok.

Men der er én vigtig ting at være opmærksom på, når du begynder at søge. Du bliver hurtigt “fanget af nettet” på den måde, at man registrerer din søgning, dvs. man sporer dig, og du vil blive spammet, når du går på nettet i den følgende tid med reklameopslag om hoteller o.a.  på destinationen. Og endnu værre. Hvis du i løbet af et par timer har registreret priser, vil de nok pludselig være dyrere, når du vender tilbage 3. eller 4. gang.

Så det, der er vigtigt at gøre, er at åbne et ny vindue i din browser. Jeg bruger Firefox. Når jeg klikker i menuen (de fire vandrette streger) oppe i øverste højre hjørne, står der som 2. eller 3. mulighed “nyt privat vindue”. Det åbner jeg – og så kan jeg søge mere hemmeligt. Jeg får i hvert fald ikke længere reklamer, og priserne stiger ikke i løbet af flere søgninger samme dag.

Jeg har lige tjekket Google Chrome – og det fungerer på samme måde. Her er menuen 4 punkter under hinanden i øverste højre hjørne, og her hedder det “nyt inkognito vindue”.

Endnu en ting at være opmærksom på er, at der er perioder, hvor billetter er billigst. Til langdistance flyrejser, altså uden for Europa, har flere artikler gjort opmærksom på, at rejserne er billigst omkring 6 uger før afrejsen. Den regel bruger jeg altid, og når jeg begynder at holde øje med priserne fra lidt over 7 uger inden afrejse, kan jeg se, at de bliver billigere i dagene derefter. I år fik jeg et ekstra kriterie med ind: At tirsdagen skulle være den billigste billetkøbsdag – fordi mange simpelthen bruger weekenden til at søge/ købe, når de har fri. Det fik jeg verificeret i år. Tirsdagen ca 7 uger før min afrejse, var billetten Aalborg-Kathmandu til salg for 5.400 kr., 1000 kr. billigere end få dage tidligere. Og så tænkte jeg, at det ville være ærgerligt at vente, hvis den nu alligevel blev dyrere.

Så nu skulle du være klar til at bestille billet – og rejse ud i verden. Hvis du altså vil flyve.

Lange togrejser, som jeg foretog rigtig mange af i min ungdom, bruger jeg ikke mere (bortset fra rundt i Frankrig, lidt i Italien – fra ét sted til et andet). Jeg har enkelte gange tænkt, at det ville være dejligt med sådan en langsom rejse ned gennem Europa, gøre holdt undervejs, rejse videre. Men jeg bremsede mig selv, når jeg så, hvor besværligt det var at bestille billet, bortset fra til Sydsverige og Nordtyskland. Indtil jeg for nylig blev bekendt med en rigtig god hjemmeside, som hedder interrailguide.dk

Jeg blev kontaktet af dem, der bestyrer siden, fordi de havde læst noget fra min blog om togrejser i Frankrig – og de bad mig skrive lidt til deres side. På den fandt jeg ud af, at Interrail er for alle aldersklasser – og der er meget flexible tilbud på interrail billetter, som man kan bruge til enten et vist antal rejsedage på en måned eller til fri rejse i op til en måned. Så nu ser det pludselig nemt ud at rejse rundt i Europa med tog. Hvis jeg tager til Bosnien igen, kunne det være med tog. Eller måske Nordspanien? Du kan læse mit indlæg HER

Og busrejser til udlandet? Du kan i hvert fald rejse til storbyer i Europa med bus. Jeg kan se, at det gamle Eurolines nu er sammen med FlixBus og andre selskaber. Ligesom flere rejsearrangører, som sælger storbyferier også sælger busrejser alene. Men her ER det nok mere fordelagtigt at tage hotelophold med.

Som jeg tidligere har været inde på, så er Lonely Planet en god hjælp på mange områder. Kapitlet “going there and away”, gør, at når du befinder dig i en given by og gerne vil se området, så er der masser af forslag til at komme rundt.

Disse tre sidste indlæg har simpelthen været basisinformationer om planlægning af singlerejse.

Har jeg sagt det her før? At jeg blev så glad under en tv-udsendelse for nogle år siden, om den 100-årige Ellen Bentzen, som stadig rejste meget. Hun havde en søn i USA, en kæreste i Australien, så det blev til to lange rejser om året. “Folk spørger, jamen er det ikke svært at blive ved med at rejse?” sagde hun. “Men hvor svært kan det være. Jeg skal jo bare bestille en billet på nettet.”

Næste stop Bosnien

Så er det besluttet. Jeg tager til Bosnien om et par uger. Flybilletten Sarajevo-retur er købt.

Egentlig skulle jeg ha’ været dernede sidste sommer, men efter en operation på tårekanalen, frarådede kirurgen mig at rejse, mens jeg midlertidigt skulle gå med et dræn.

Sidste år var jeg meget, meget opsat på at tage af sted. Var blevet enig med en bosnisk familie, som bor her, om, at jeg skulle tage derned og møde dem, mens de var hjemme i deres land på ferie.

Én af døtrene i familien var min datters gode veninde, og i en tid var denne familie nærmest reservefamilie for min datter. Da Sara var omkring 15, blev hun inviteret med dem til Bosnien, men jeg var usikker på det tidspunkt, om det var et sikkert nok sted for hende. Hvad jeg efterfølgende er blevet bebrejdet, for hvordan kunne jeg tro, at de ville tage deres egne børn med derned, hvis det ikke var blevet sikkert igen at opholde sig der?

Men sådan var jeg. Jeg passede på min datter, der, hvor jeg kunne, intetanende omkring, at det var en ganske almindelig løbetur, der skulle gøre en ende på hendes liv.

Jeg ser stadig min datters veninde og hendes forældre. Og nu var tiden så kommet til, at jeg selv kunne foretage den rejse, som Sara ikke kom på dengang.

Det har været lidt svært at få bestilt billet. Gik og ventede på, at priserne faldt. Men jo nærmere vi kommer afrejsetidspunktet, jo dyrere bliver det vel. Det er også lidt nærigt af mig, at jeg synes, at lidt over 3.000 kr. er for meget for en returbillet. Det er stadig billigere end toget – som jeg forøvrigt havde overvejet. Fordi jeg var tiltrukket af idéen om at rejse langsomt, se en stor del af Europa undervejs.

Men, ærligt talt, så er det ret bøvlet at få bestilt en togbillet. DSB kunne højst få mig ned til München. Deutsche Bahn kunne klare en billet til til Zagreb, men den videre til Bosnien måtte jeg selv ud og købe i Zagreb. Og bestillingerne til både München og Zagreb skulle foregå pr. telefon, ikke noget, der kunne klares på hjemmesiderne. Så er det unægteligt nemmere at sidde og vurdere flyruter og priser hjemme ved skærmen. Jeg kunne have købt en senior-interrail billet. Det vil jeg måske prøve en anden gang – når det ikke bare drejer sig om at komme frem til bestemmelsesstedet.

Jeg tager af sted den 13. juli, finder måske en airbnb i Sarajevo, hvor jeg gerne vil blive nogle dage. Og så videre til Mostar for at møde de bosniske venner. Til slut en tur til kysten – helst den lille bosniske del, som virker både mere hyggelig og langt billigere end den kroatiske. Og jeg vil nemt kunne tage på en dagstur til Dubrovnik, som jeg husker fra min ungdoms blaffertur i 1968 ned langs Jugoslaviens kyst, på vej mod Afghanistan. (Som jeg tidligere har fortalt blev det kun til Tyrkiet, fordi min franske kæreste blev ret syg dernede og ikke turde rejse videre).

Men altså: Næste stop Sarajevo. Om ca. to uger. Pesionist på rejse alene. Igen.

Sverige i august, Bretagne i oktober

Det er flere måneder siden jeg sidst var på rejse – bortset fra en lille uges tid i Sverige i august. En veninde-tur med masser af snak, gode traveture, færgen til en ø i Skærgården ved Kalskrona, vidunderlige frokostrestauranter, en magisk hjemtur langs noget af Sveriges sydkyst med besøg inden solnedgangen ved stensætningen Ales Stenar.

Egentlig skulle jeg have været i Bosnien i juli. En aftale om at besøge en bosnisk familie, som jeg kender, mens de var i deres hjemland på sommerferie. Men en operation i tårekanalen satte desværre en stopper for denne rejse. Den er nu udsat til næste sommer.

Måske led jeg endnu mere under det dårlige juli-vejr, fordi det hele tiden mindede mig om, at jeg kunne ha’ været i den varme bosniske sommer. Faktisk har jeg efterfølgende hørt, at det var den varmeste i årevis.

Men om en uge tager jeg til Bretagne. Ikke så længe, to og en halv uge. I 2012 og 2013 tilbragte jeg hele september måned i den by i Bretagne, hvor jeg engang boede i en 10-års periode. Havde lejet en lejlighed – primært for at skrive på en bog. Jeg påbegyndte den i september 2012 og afsluttede den i september 2013.

Bogen er først udkommet i år, for jeg blev selvfølgelig ikke helt færdig dernede. Efterredigering herhjemme, så den lange tur gennem forlag og endnu flere redigeringer ift. den feed back jeg fik. Og efter at have fundet et forlag, som ville udgive, ja, så var der igen finpudsning af manuskriptet.

Det var en bog, som var nødvendig for mig at skrive. Bogen om mit liv, efter at min datter døde i en trafikulykke for fem år siden. En anden slags rejse ude i sorgen og savnets land.

Når jeg nu tager til Bretagne igen, er det både for at møde gamle venner, gammel svigerfamilie, og for at skrive igen. Jeg er parat til at begynde på et nyt manuskript.

Denne gang lejer jeg en lille lejlighed på havnen i Erquy. De to andre gange boede jeg lidt udenfor byen, men eftersom turistsæsonen nu er definitivt overstået, ved jeg, at der vil være temmelig øde i det område. Så det føles bedre at være i byen. Og der er aldrig langt til naturskønne steder.

Jeg synes det har været svært og langsommeligt at booke flybilletter denne gang. Jeg ved ikke, om det bare er mig, der har det sådan, men at booke fly til “langtbortistan” er på mange måder nemmere end at booke fly indenfor Europa. Når jeg tager på langtur, er der så meget, som oftest er indeholdt i flybilletten: Medfølgende bagage uden ekstra tillæg, mad på rejsen. Men skal jeg til Paris er det absolut ikke sikkert, at billige billetter er billige, når det kommer til stykket. Jeg er oppe imod afgangstider, som enten ligger alt for tidligt om morgenen, eller ankomsttider for sent til at rejse videre den dag – og så skal jeg ud og finde hotel. Eller ankomst til Orly lufthavnen, når jeg skal nå hurtigt videre fra Charles de Gaulle. Eller at jeg, når jeg er godt gennem et tilsyneladende godt tilbud, opdager, at medfølgende bagage koster over 250 kr. – hver vej.

Jeg er nu igen en gang havnet med almindelige Air France/KLM billetter til lidt over 3000 kr. Aalborg – Rennes (Frankrig) retur. Men det er absolut det bedste, jeg kan finde.

Når jeg ankommer til Rennes, bliver jeg hentet af en fransk veninde fra ungdommen, bliver der et par dage – og så videre ca. 100 km med tog. Der kommer et vennepar – også fra ungdommens tid (jamen det er de næsten alle sammen) og kører mig til Erquy, hvor de også bor.

Jeg begynder at glæde mig. Rigtig meget. Jamen at bo i Erquy, selv for en kort periode, er som at komme hjem, være i omgivelser, hvor jeg straks glider ind i et dagligliv, som jeg mærker, at jeg har savnet, når jeg pludselig er der igen. Det er meget anderledes end mine rejser til Asien. Stille, rolig glæde.

 

 

Rejseforberedelser2

Tilbage til forberedelserne omkring rejsen til Thailand.

Det indhold, jeg ønsker i rejsen, er at kunne deltage i meditation. Jeg har mediteret i årevis, de sidste 18 år meget regelmæssigt, altså flere gange om ugen.  Og siden min første rejse til Nepal for fem år siden, er det blevet en daglig praksis på et kvarter til en time. Det er den buddhistiske meditation, hvor du til en begyndelse bruger tid på at finde ro ved at fokusere, f.eks. på åndedrættet. I Vesten er metoden blevet udbredt de sidste mange år under betegnelsen Mindfulness. Det er en meditationsform, som kan kombineres med psykoterapeutiske metoder.

Selv om jeg har mediteret længe – og selv om jeg ved, at det er godt og nødvendigt for mig – så bliver jeg i perioder sløset med det. Tit hænger det sammen med perioder, hvor jeg har for travlt – eller som sidste år, hvor jeg i lange perioder har været ked af det (det kommer jeg ind på en anden gang). Derfor ved jeg, at det vil være godt for mig at få et skub til igen at bruge meditationen på en mere fordybende måde. Kort sagt kan meditation hjælpe dig til at finde ro i dagligdagen. Men endnu vigtigere er det, at den kan hjælpe dig til at finde glæde og taknemmelighed. I livet skal vi lære at leve med de omskiftninger, forandringer, tab, som ethvert liv indeholder. Hvis du ikke er i stand til at finde ro, glæde og taknemmelighed i dig selv, vil du hele tiden være på jagt efter, at dine omgivelser, andre, skal bringe dig det – og ofte blive frustreret.

Altså: Til Thailand med det mål at finde et retreatcenter, hvor jeg kan meditere. Søgning på nettet, indtil jeg fandt www.dhamma.org  , som er et næsten verdensomspændende netværk af meditationscentre, hvoraf mange findes i Thailand. Jeg fandt en plads på et 10-dages kursus mellem Chanthaburi og den cambodianske grænse: www.candapabha.dhamma.org fra den 4. til 15. marts. Meditation og undervisning hele dagen fra kl. 4:30 om morgenen til 9 om aftenen. Eget værelse med bad, to måltider (man spiser ligesom munkene, morgenmad og frokost, men jeg har fået lov til at få lidt let mad om aftenen, for jeg turde simpelthen ikke gå aften og nat i møde uden mad). Kurset koster intet, det fungerer på den måde, at man donerer, hvad man har råd til, eller hvad man synes, når man tager derfra. Hvordan finder man så ud af det? Jeg kan sammenligne med lignende kurser i Nepal, hvor man betaler ca. 1000 kr. for 10 døgn.

Da det var på plads, kunne jeg begynde at planlægge resten af rejsen. Jeg ville helst ikke blive i Bangkok, når jeg ankommer, så jeg fandt ud af, via nettet og Lonely Planet, at der er busafgange fra lufthavnen til Pattaya hver time. Og ved at læse artikler på nettet af folk, som havde mediteret forskellige steder i Thailand, fandt jeg ud af, at der er et lille retreatcenter lige syd for Pattaya, www.meditationboonkan.org, hvor man kan bo i individuelle hytter, få to måltider om dagen og individuel vejledning til sin meditationspraksis, alt for ca. 10 dollars i døgnet. Der var plads, så der tilbringer jeg de første dage.

Og så også noget almindelig ferie. Efter Pattaya har jeg fundet to steder, som ser vidunderlige ud, på øen Koh Chang: koh-chang-bungalows-bluelagoon.com Nogle af hytterne ligger så at sige “med fødderne i vandet”. Der skal jeg sidde på en terrasse ude over lagunens vand. Et par dage senere flytter jeg over til www.oasis-kohchang.com , for her er det tre gange så billigt, ca. 90 kr. i døgnet, for egen hytte med udendørs bad. Her bliver jeg i 6 døgn og tager så lidt ind i landet til en overnatning Chanthaburi på vej til meditationcentret.

Når jeg er færdig der, så har jeg et par døgn inden turen tilbage til Bangkok og flyet hjem. Hvis det har været godt i Pattaya, tager jeg tilbage dertil. Ellers finder jeg noget andet.

Som du kan se, så er der en del forberedelser, det kan tage tid – men det er også sjovt, for du ved, at du kommer på lige præcis den rejse, som du ønsker dig. For nogle år siden planlagde jeg mindre, men jeg kan godt li’ at være fri for besværet med at rende for meget rundt til måske overbookede steder.

Endnu en pensionistrejse ligger foran 🙂

 

Rejseforberedelser

Nu er min næste rejse næsten på plads. Thailand i fire uger.

Jeg ville egentlig have været i Nepal for nu fjerde gang. Nepal er et skønt land at rejse i. Og det er nemt at være kvinde alene på rejse. Nepal har siden hippiernes rejser dertil i 70’erne  satset så meget på turismen, at du kan finde hoteller i alle prisklasser, der er gode busforbindelser fra Kathmandu og rundt i landet, du kan opleve en aktiv ferie med trekkingture for alle aldersklasser og behov. Og selv om der er rigtig mange turister, så er det ikke anderledes, end at du f.eks. i Kathmandu kan vælge at gå til én side – mod Thamel og turistlivet – eller i en anden retning og bevæge dig ind i labyrinten af nepalesernes egne gader og liv

Desuden er der mulighed for at overnatte på klostres gæstehuse, ligesom flere klostre afholder kurser i buddhisme og meditation for udlændinge. Det giver en Aigtig god mulighed for et indblik i en del af den nepalesiske kultur. Og så er der det der med at have et mål for rejsen. Jeg føler mig selv rigtig godt til pas, når jeg ude i verden får skabt en slags dagligdag.

For to år siden, da jeg sidst var i Nepal, fandt jeg en airbnb lige i udkanten af Kathmandu, hvor jeg boede i 10 dage hos en nepalesisk familie, indtil jeg kunne leje en lille lejlighed på det kloster, hvor jeg fulgte buddhistisk undervisning. At gå den ca. halve time frem til klostret om morgenen og hjem om aftenen, gav mig en vidunderlig følelse af at høre til. Jeg startede der i et landligt område på vej ind mod byen, omgivet af børn på vej til skole, voksne på vej til arbejde, høns, køer, hunde, lyde, lugte. Og så ind i byområdet, de små gader og stræder, hvor jeg pludselig blev en del af grupper af munke og nonner, der også var på vej til dette kloster. Hjem samme vej sidst på eftermiddagen til te på terrassen, samtaler med de forskellige familiemedlemmer, aftensmad med dem. Jeg var virkelig hele tiden en del af noget – samtidig med, at jeg kunne nyde at være alene.

Men i år vælger jeg Nepal fra af to grunde. Den ene er, at jeg har været voldsomt præget af bronkitis – så det er altså ikke godt for mine lunger og bronkier at være for lang tid i Kathmandudalens forurening lige nu. Den anden grund er, at jeg sidste år tog til Cambodia – for at se Angkor Wat og tilbringe tid på et lille retreatcenter med undervisning i yoga og meditation. På vej tilbage fra Cambodia til lufthavnen i Bangkok i bus, fik jeg set Thailands frodighed og tænkte, at der måtte jeg ud igen.

Så derfor har jeg nu flybillet til Thailand. Jeg husker, at jeg så et tv-program med en vidunderlig 100-årig kvinde, som stadig rejste alene. Udspurgt om, hvordan hun gjorde, var hendes svar: “Det er jo nemt, man går på nettet – og så køber man en flybillet.” Herligt, ikke?

Som regel er det bare ikke nok at have flybilletten. Det er fhv. nemt, jo. Momondo er en nem side til dette. Du taster bare afgangs- og ankomstlufthavne ind, så kommer der et hav af tilbud, fra den billigste rejse over den tidsmæssige korteste til den dyreste. Siden er effektiv. Der er søjler, som viser prisniveau på forskellige dage, så hvis du ikke er bundet til specielle afrejse- og hjemkomstdage, kan du rette ind, hvor det er billigst. Men jeg gør som regel det, at jeg også tjekker mine foretrukne flyselskabers egne sider, for indimellem kan jeg være heldig at få en billigere og tidsmæssig bedre rejse der. Eller jeg følger Momondo over nogle dage, for priserne kan variere.

Men okay – det er den nemmeste del. Og for mig er det altså ikke nok at stå på ankomststedet og så skulle ud og lede efter overnatning. Så jeg beslutter mig som regel for en slags rejseplan, så jeg kan finde ud af, om det er hensigtsmæssigt at booke overnatninger i forvejen.

Jeg har altid elsket at planlægge rejser, lige fra dengang det handlede om at finde og udvælge gode campingpladser, lejligheder, huse på de tidligere familierejser sydpå.

Siden jeg er begyndt at rejse alene, starter min rejse som regel med en lyst til et bestemt land, noget jeg gerne vil se, opleve der. Og så bruger jeg mange timer, somme tider rigtig mange timer, på hvilke muligheder, der er for at bo godt og billigt. Om der er noget, jeg kan deltage i.

Da jeg tog på den rejse til Kina, som jeg tidligere har omtalt, havde jeg først tænkt, at jeg ville tage direkte videre til Lhasa i Tibet, men ved at surfe på nettet, fandt jeg ud af, at hvis jeg ville i kontakt med tibetanere, var det meget bedre at rejse i Kinas vestlige provinser, hvor størstedelen af befolkningen er tibetanere. Jeg ville kunne møde en mere autentisk tibetansk kultur end omkring Lhasa, hvor der er fyldt med overvågning af kinesisk politi og militær. Så sådan måtte det blive. Og dernæst surfe rundt på nettet, finde togforbindelser, derefter busforbindelser.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at med en Lonely Planet guide er du rigtig godt hjulpet, hvis du ikke er en internet entusiast. Jeg købte min første lige inden Kinaturen. Der havde jeg kun booket en første overnatning i Beijing, og det var meget, meget nemt, i små og store byer, at gå efter de hoteller, som Lonely Planet omtalte.

Jeg kom lidt langt rundt – og vil vende tilbage til forberedelsen af min Thailandtur i næste indlæg.