Frankrig er aflyst

Jeg skulle ha’ været i Frankrig i fem uger. Fra i tirsdags.

Men da de nyeste rejsevejledninger kom torsdag i sidste uge, blev al unødvendig rejse til Frankrig frarådet. Corana-tallene var steget massivt. Pyt, sagde jeg. I det departement i Bretagne, hvor jeg skulle være, har smittetrykket altid været og er lavt. Lavere end i Danmark. Men fik alligevel kolde fødder, da jeg læste om rejseforsikring, der ikke dækker –  hvis nu.

Det blå kort, der skulle dække – og så alligevel. I værste fald hjemtransport af kiste for egen regning. Så aflysning. Og pyt, sagde jeg også til det. Jeg indstiller mig hurtigt på nye betingelser. Og at alt er i evig forandring.

Men – tristessen indhentede mig. Som et nedslag lørdag. Efter at alt det praktiske med aflysning var afsluttet.

Trist og lidt tom. Lidt forladt. Efter at ha’ været fyldt af rejseforberedelser. 5 uger er lang tid at være væk.

Trist over at gå glip. Gå glip af mit franske liv. Mine venner. Gå glip af ham, der efter 40 år igen er blevet mere end en ven. Gå glip af den familie, jeg er forblevet en del af i 50 år.

Og trist i erkendelsen af, at jeg har mistet én ud af de resterende rejser i den indskrumpede fremtid.

Bretagne bliver skiftet ud med Brøndum. 5 uger i Bretagne med et døgn på Brøndums Hotel i Skagen.

Og det positive: Jeg har kun spist lagkage der, nu skal jeg bo der. Et døgn med historisk kulisse.

Og noget mere positivt. Sådan rent økonomisk. Jeg har fået alle mine udgifter med leje af lejlighed, fly og tog i Frankrig tilbagebetalt pga. situationen. Lynhurtigt og fhv. nemt. Ift. fly, tror jeg, at det har været en fordel, at jeg købte direkte hos KLM i stedet for at gå på Momondo, som jeg ofte gør.