Hvorfor nu det?

Har verden brug for….

….en blog om at rejse alene? Når der nu ikke bliver rejst ret meget mere i den. Når rejsen nu mest er gennem livet, ind i alder(dommen ? Er det en dom? ). Når bloggen nu ikke samler alverdens læsere (selv om der godt nok er både fra Tyskland og Frankrig og USA og Thailand og Rusland?!). Når de nu tilsyneladende ikke læser særligt længe ad gangen. Når jeg aldrig har sat mig ordentligt ind i, hvordan jeg optimerer søgefunktioner, så bloggen ikke forbliver ret “hemmelig”. Når jeg ikke kender jer, mine læsere (i hvert fald kun få af jer). Når der sker så meget vigtigt i verden.

Jeg gik ganske vist herind for at lave et langt og – i mine egne øjne – interessant indlæg om fortsættelsen af livet, mit liv, med min egocentriske synsvinkel, i coronatiden. Men så blev jeg standset af diverse opdateringer, nye ting, jeg skulle sætte mig ind i. Det bliver fandens besværligt somme tider at holde en blog. Og deraf det relevante spørgsmål: Gider jeg mere? Og hvem har egentlig brug for den. Har jeg selv? Jeg skriver jo hele tiden, ikke alt har brug for at komme ud, noget kommer andre steder end på bloggen. Og dybest set, så skriver jeg, fordi jeg ikke kan lade være. Men det betyder ikke, at andre ikke kan lade være med at læse det. Eller skal læse det.

Masser af gode grunde til at afslutte. Tænkte først på at omdøbe bloggen til “Om alder” Hm, for blødt, for upræcist. “Rejsen mod alderdommen”. Det lyder langt bedre, mere præcist. Siden min kronik om alder i Kristeligt Dagblad, er det det, mange af mine skriverier handler mest om. Her er en kort én, resumeret ned til 200 ord:

GAMMEL

Kald mig ikke ”ældre”. Kald mig bare gammel. Ældre? En sølle eufemisme for at undgå ordet gammel. Vi er altid ældre end nogen. Ældre end de yngre end os.

Men som 73-årig er jeg gammel for dem, der er under 60. Sig det, som det er.

Alderen, der sjældent efter de 35 bliver omtalt ærligt og præcist. Engang for længe siden gik jeg fra at være en ung kvinde til at blive en ”yngre kvinde”. Hvordan i al verden kan man gå fra at være ung til at blive yngre? Jo, sådan: Yngre end de midaldrende og yngre end de ældre end midaldrende. For derefter at blive en ”moden kvinde”. Nu kunne man godt høre, at sidste udkald nærmede sig – i hvert fald som ”fuckable”. For som ”moden”, er man også midaldrende. Selv om man bliver det langt efter halvdelen af livet. Indtil man bliver ældre. Ældre end over 90% af verdens befolkning. Ja, så heldig er man, hvis man er over 65. Men det var vist ikke det, de mente. Nej, ældre forbliver de fleste, indtil døden næsten synligt står for døren.

Mens jeg foretrak at fejre livets vinter og at jeg nu var gammel, da jeg blev 70.

(Et af mine egne bidrag til e-bogen Bare skriv/200 ord red. Charlotte Heje Haase)

Så måske genopstår bloggen under et nyt navn. Måske bliver det for besværligt at ændre både wordpressnavn og domænenavn. Jeg støder allerede på besværet, når jeg går ind og tjekker hvordan.

Lige nu lader jeg det ligge. Og, hej, jeg kan ikke engang finde ud af at lægge tags og kategorier ind i den nye wordpress version. Så meget peger på, at det er tid til en afslutning.

Udgivet af

Benthe

Jeg hedder Benthe Ladefoged Nielsen. Jeg er født i 1947. Tidligere psykoterapeut. Har været på pension siden 2012 og er derfor i den lykkelige situation, at en rejse på en måned eller halvanden ikke længere indebærer, at al ferien nu er opbrugt. Jeg vil gerne overbevise dig om, at det er enkelt, ligetil, ligegyldigt, hvor gammel du er. Og at det aldrig er for sent at rejse rundt uden sikkerhedsnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.