Min nye bolig, Koh Chang

Så er jeg flyttet hertil, Oasis, Lonely Beach.

001

002

003

90 kr. pr. nat og mere min prisklasse, hvis jeg skal rejse flere uger. Hyggeligt med det nødvendigste: Hytterne ligger spredt midt i junglebevoksning, terrasse med hængekøje, værelse med stor seng og få hylder, det nødvendige myggenet, og i forlængelse af værelset er der et badeværelse under åben himmel. Men absolut et par niveauer under Blue Lagoon.

Og Lonely Beach er ikke “lonely”. Byområdet ligger et par hundrede meter nede ad vejen – og det ligner alle andre backpacker- og turistområder med et hav af butikker, som sælger samme slags tøj, dusinvis af caféer og restauranter. Kao Sahn i Bangkok, Thamel i Kathmandu, hovedstrøget i Pokhara….alle ligner de hinanden.

Men selve Oasis er fint, ligger lidt oppe ad skrænten, og fra restauranten er der udsigt til havet. Virkelig lækker mad.

002

Strand er godt – at kigge på, lytte til bølgernes brusen, gå i sandet, tage et dyp i havet. Men jeg har aldrig været tilhænger af at bruge flere timer til solbadning. Det bliver for varmt og for kedeligt. Og da jeg ikke er nogen vandhund, så er det hurtigt overstået. I Bretagne, som jo var mit hjem i en årrække, elsker jeg at gå ture langs strandene, på klipperne, falde i søvn til lyden af bølgerne, alt sammen så beroligende hjemligt.

Men her nyder jeg stranden bedst over en cappucino og en pandekage:

004

Det har været lidt underligt, at siden jeg er ankommet til Koh Chang har jeg været omgivet af familier og par, og da det er meget turisted her, er de lokale ikke ligefrem vilde med at komme i snak med udlændinge. Så ikke så mange sociale kontakter, først her til morgen, hvor jeg spiste med en tysker, som også bor her – og har været alene på meditationsretreat på et kloster i Nordthailand.

Jeg vender tilbage til det med at være omgivet af familier og par i et andet indlæg.

I morgen tager jeg på jungle trekking hele dagen. Det indebærer bl.a. at bestige et lille bjerg på 500 m. “Very challenging,” som ejerne her siger. “Of course, I don’t know how fit you are.” 500 m sku’ være meget i varmen. Nu må vi se. Guiden efterlader mig vel ikke alene tilbage, hvis jeg har svært ved at følge med.

Nu Koh Chang

På vej til Koh Chang, Thailands næststørste ø. To ting fik mig til at vælge den: Her er både strand, jungle og lave bjerge. Faktisk er hele det indre af øen dækket af junglen. En anden vigtig ting er, at det bliver fhv. nemt at komme videre til det sted, hvor jeg skal på 10 døgns meditations retreat. Men nu er det ferie i 8-9 dage.

IMG_4519

Terrassen, hvor jeg straks smed mig i hængekøjen efter 6 timer med bus og færge:

IMG_4522

Her bor jeg så et par dage – i et “rækkehusområde”, egen lille terrasse og smukt værelse:

IMG_4524

IMG_4526

IMG_4523

Et lille paradis med mange udendørsarealer, restauranter, mulighed for at lære at lave thai mad, få massage. Egen stor øko-have, masser af legeområder til børn (rigtig mange franske børnefamilier).

Området set fra sti mod stranden, og selve stranden:

010

013

Jamen det blev næsten et reklameindslag for Blue Lagoon Bungalows. Da jeg skulle finde et sted på Koh Chang, var der – blandt de mange steder jeg tjekkede, kun dette og et andet sted, som jeg virkelig  kunne li’. Det andet sted flytter jeg til efter to nætter. Det her er også det dyreste, jeg kommer til at bo på turen. 290 kr. pr. døgn, uden morgenmad. Men hvis man er to, er det samme pris, det er hytten, man betaler for. Og man får virkelig noget for prisen.