Hvad med den lange rejsetid?

Et spørgsmål fra en læser gør mig opmærksom på, at jeg har glemt at fortælle om, hvad man gør, når man rejser alene, ift. de nogle gange lange rejsetider pga. mellemlandinger.

For specielt som singlerejsende (og måske oven i købet ikke en helt ung pensionist på rejse) vil mange føle sig udfordret af lange rejsetider og lange mellemlandinger.

Man kan vælge at se mellemlandingen som et nødvendigt onde, der skal overstås. Ruste sig med god læsning. Finde tilgængeligt internet og skrive mail o.a. Ose rundt i butikkerne. Kaste sig over udvalget af kager og kaffe. Måske finde et meditationsrum/ bederum, som nogle lufthavne har, en massagestol eller rigtig menneskemassage.

Men man kan også se på det som en rejse i rejsen. Jeg har efterhånden lært at gøre det sidste. Mest. Somme tider ER jeg fed up.

Jeg husker min første rejse til Nepal, hvor jeg havde 6-8 timers ophold om natten i Delhis lufthavn, hvor det kun lykkedes mig at kapre en hvilestol den sidste time. Jeg tror, jeg har beskrevet det andetsteds. Tro mig, det var ikke sjovt.

Men en gammel veninde, som jeg mødte i Nepal, kom mig til hjælp. Hun fortalte, at hun altid betalte det, det kostede at få adgang til en lounge (som business class og 1. klasses passagerer har fri adgang til). Og, se, det prøvede jeg så for første gang på min hjemrejse: En fredelig lounge med bløde lænestole, drikkevarer og ta’ selv bord til rådighed. Det var intet mindre end vidunderligt.

Siden har jeg benyttet mig af tilkøb af lounge med min economy class billet på lange rejser med mange timer i lufthavnen. Specielt i nattetimerne er det skønt at komme væk fra vrimlen. Husker en nat i Doha Lufthavn (med Qatar Airways) som speciel komfortabel. Efter sultent at have spist af buffeten, sendt et par mail, fandt jeg en god liggestol, hvor jeg sov i et par timer.

Det er lidt forskelligt, hvad det koster at få adgang. Jeg har som regel betalt lidt over 200 kr. for op til 6 timer.

En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at nogle flyselskaber giver enten en byrundtur eller et hotel, hvis mellemlandingen er over 7 timer, tror jeg det er. Også på de billige billetter. Det er jo som regel med dem, man får de lange mellemlandinger. Det står IKKE på billetten. Man skal henvende sig ved info og spørge om det. Første gang, det gik op for mig, var i Bahrains Lufthavn, hvor mellemlandingen var på 8-9 timer fra sidst på eftermiddagen til over midnat. Ved skranken spurgte jeg, om det var tilladt at tage ind til byen (vidste ikke, om det krævede visum). Den ansatte kiggede på billetten og sagde: “Jamen der er et hotelværelse til rådighed.” Ind til byen med taxa (incl.), lidt rundt i byen, gratis mad på hotellet, og så et par timers hvil på værelset, inden afhentning af taxa. Jeg tror, det var Gulf Air, jeg rejste med.

Hvis flyselskabet ikke giver hotelværelse, så er det billigere at bruge en lounge end at tage ind til et hotel. Og mindre stressende. Men hvis det er om dagen, er de mange timer måske bedre brugt ved at tage en tur ind til byen. Enten, hvis man får turen med sin billet. Eller med almindelig bus. Lufthavne er som regel kun en halv times kørsel fra bycentrum.

Der er flere internetsider, som giver gode råd til mellemlandinger. Bl.a har Momondo denne

Når jeg tænker over mine forskellige rejser, tror jeg faktisk, at de lange mellemlandinger kan hjælpe til at gøre oplevelsen af jetlag mindre. Fordi man tager rejsen i to etaper. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bilder mig ind. Men jeg har haft voldsomst jetlag, når rejsen fra Kina eller Thailand er foregået i ét stræk derfra og til Paris, København eller Amsterdam.

På selve flyturen er det vigtigt at få valgt et sæde, som passer til dig. Jeg selv HADER at komme til at sidde ved vinduet på en lang rejse, selv om det er skønt med udsigten. Jeg vil heller ikke sidde i midt i den række sæder, der er ned langs midten af flyet. Der er to grunde til dette. Dels skal jeg tit på toilettet, og det er ubehageligt, synes jeg, at be’ en fremmed sovende person om at rejse sig flere gange. Dels har jeg et dårligt blodomløb i venstre ben, så jeg skal sidde på et sæde, hvor jeg kan strække venstre ben ud, lave bøj- og stræk øvelser med fod og ben.

Hvis jeg enkelte gange har været uopmærksom på sædet og har fået en vinduesplads eller én i midten, så har det aldrig været et problem at få den byttet, når jeg har fortalt hvorfor. De vil vel helst ikke ha’, at nogen får blodpropper i benet undervejs. (Husk for øvrigt, at jo ældre, du bliver, jo mere vigtigt er det at bruge flystrømper eller støttestrømper på flyturen).

Nogle gange kan man være utrolig heldig på en flytur. Det er sket for mig to gange. Første gang på en natflyvning mellem Qatar og Katmandu, hvor én af stewardesserne kom hen og undskyldende spurgte, om jeg ville have noget imod at rykke op på 1. klasse – fordi der var et par, som ellers ikke kunne komme til at sidde ved siden af hinanden. Altså. Hvor heldig kan man være. En første klasses lænestol på hele rejsen. Og den kunne slås ned, så det næsten føltes som en seng. Og så vågne op til sol og Himalaya bjergene, der strakte sig op over skyerne. Her gjorde det ikke noget, at det var ved vinduet, for der var rigeligt med plads til at komme ud uden at vække naboen.

Anden gang var på en rejse fra København til Bangkok. Jeg havde som sædvanligt valgt en plads med venstre ben ud til mellemgangen. Til højre for mig, var der tre sæder ledige. Jeg ventede spændt på, om nogen ville indtage dem i sidste øjeblik. Det var der ikke. Efter aftenmåltidet havde stewardesserne stadig ikke flyttet nogen rundt. Så jeg kunne lægge mig – på fire sæder – og sove godt hele natten. Nogle gange falder gaverne bare ned over én.

Måske kan lange flyture virke mindre afskrækkende efter disse forslag.

 

 

Mere planlægning – alene med fly, tog, bus

Når du har styr på, hvor du vil hen, hvordan du vil bo, hvad du vil lave osv. er det kun at gå i gang med at booke fly, tog eller busbillet.

Det helt enkle er selvfølgelig at vælge et flyselskab, gå ind på hjemmesiden og se, om der er rejser til det pågældende sted – og så booke. Der er to grunde til, at det sjældent er det, jeg gør:

  1. Som regel er det dyrere, end hvis jeg booker gennem en rejsesøgemaskine.
  2. Hvis du ikke bor i København, er det ikke sikkert, at flyselskabet har rejser fra den by, du vil rejse fra – og så skal du udover flyet til din feriedestination også købe togrejse eller indenrigsfly. Hvorimod du fra en søgemaskine kan sætte din nærmeste lufthavn ind som startsted. Jeg bor f.eks. 20 km fra Aalborg, og selvfølgelig er det nemmest for mig at rejse derfra.

Da jeg nu igen besluttede mig for Nepal, kiggede jeg udover på søgemaskinen på Qatar Airlines og Turkish Airlines hjemmesider. Men afgangssted var København, og selv om billetten Kbh.-Kathmandu umiddelbart så billigere ud, så løb den ved tilkøb af SAS- eller Norwegian billet til og fra København op i fra 800 til 1000 kr. ekstra. Med tog kunne jeg gøre det billigere, men stadigvæk penge oveni flybillettens pris samt ekstra lang rejsetid.

Hvis du ikke ved, hvad en rejsesøgemaskine er, så er det, meget kort fortalt, en hjemmeside, som hjælper dig til at få overblik over f.eks. flypriser til dit bestemmelsessted. Med et par klik, hvor du indtaster afrejse- og bestemmelsessted samt dato for afrejse og hjemkomst, får du et hurtigt overblik over billetpriserne. De bliver vist i kategorier som f.eks.  “billigste”, “bedst til prisen” og “mindst rejsetid”. Den sidste er altid den dyreste. Når jeg tjekker de billigste, gennemgår jeg altid omhyggeligt rejsetiden, for hvis der er flere mellemlandinger med lange ophold i lufthavne, kan det bedst betale sig at give lidt mere ovre i “bedst til prisen”.

Jeg bruger mest den søgemaskine, som hedder Momondo, fordi jeg synes, at det er den mest overskuelige. Bl.a. fordi den viser en lille søjle for hver dag. Hvis der f.eks. er lavere søjler før eller efter din valgte afrejsedag, betyder det, at du kan få en lidt billigere rejse ved at vælge en anden dato.

Hvis du nu ikke vil rejse hjem fra samme lufthavn, som den du ankommer til på udrejsen, kan du også bestille en “round trip”. Hvis jeg f.eks. på en Frankrigsrejse vil besøge familie i Paris, tage toget til Bretagne og derefter hjem fra Rennes, kan jeg booke udrejse rejse til Paris, hjemrejse fra Rennes. Eller på en tur til Nepal, vil jeg videre med fly fra Kathmandu til Bangkok og senere hjem derfra, så kan det også lade sig gøre. Sidst jeg søgte, blev sådan en rejse i Asien kun lidt over 15oo kr. dyrere end returbilletten til Kathmandu – og altså ikke særlig meget dyrere end en returbillet til Bangkok.

Men der er én vigtig ting at være opmærksom på, når du begynder at søge. Du bliver hurtigt “fanget af nettet” på den måde, at man registrerer din søgning, dvs. man sporer dig, og du vil blive spammet, når du går på nettet i den følgende tid med reklameopslag om hoteller o.a.  på destinationen. Og endnu værre. Hvis du i løbet af et par timer har registreret priser, vil de nok pludselig være dyrere, når du vender tilbage 3. eller 4. gang.

Så det, der er vigtigt at gøre, er at åbne et ny vindue i din browser. Jeg bruger Firefox. Når jeg klikker i menuen (de fire vandrette streger) oppe i øverste højre hjørne, står der som 2. eller 3. mulighed “nyt privat vindue”. Det åbner jeg – og så kan jeg søge mere hemmeligt. Jeg får i hvert fald ikke længere reklamer, og priserne stiger ikke i løbet af flere søgninger samme dag.

Jeg har lige tjekket Google Chrome – og det fungerer på samme måde. Her er menuen 4 punkter under hinanden i øverste højre hjørne, og her hedder det “nyt inkognito vindue”.

Endnu en ting at være opmærksom på er, at der er perioder, hvor billetter er billigst. Til langdistance flyrejser, altså uden for Europa, har flere artikler gjort opmærksom på, at rejserne er billigst omkring 6 uger før afrejsen. Den regel bruger jeg altid, og når jeg begynder at holde øje med priserne fra lidt over 7 uger inden afrejse, kan jeg se, at de bliver billigere i dagene derefter. I år fik jeg et ekstra kriterie med ind: At tirsdagen skulle være den billigste billetkøbsdag – fordi mange simpelthen bruger weekenden til at søge/ købe, når de har fri. Det fik jeg verificeret i år. Tirsdagen ca 7 uger før min afrejse, var billetten Aalborg-Kathmandu til salg for 5.400 kr., 1000 kr. billigere end få dage tidligere. Og så tænkte jeg, at det ville være ærgerligt at vente, hvis den nu alligevel blev dyrere.

Så nu skulle du være klar til at bestille billet – og rejse ud i verden. Hvis du altså vil flyve.

Lange togrejser, som jeg foretog rigtig mange af i min ungdom, bruger jeg ikke mere (bortset fra rundt i Frankrig, lidt i Italien – fra ét sted til et andet). Jeg har enkelte gange tænkt, at det ville være dejligt med sådan en langsom rejse ned gennem Europa, gøre holdt undervejs, rejse videre. Men jeg bremsede mig selv, når jeg så, hvor besværligt det var at bestille billet, bortset fra til Sydsverige og Nordtyskland. Indtil jeg for nylig blev bekendt med en rigtig god hjemmeside, som hedder interrailguide.dk

Jeg blev kontaktet af dem, der bestyrer siden, fordi de havde læst noget fra min blog om togrejser i Frankrig – og de bad mig skrive lidt til deres side. På den fandt jeg ud af, at Interrail er for alle aldersklasser – og der er meget flexible tilbud på interrail billetter, som man kan bruge til enten et vist antal rejsedage på en måned eller til fri rejse i op til en måned. Så nu ser det pludselig nemt ud at rejse rundt i Europa med tog. Hvis jeg tager til Bosnien igen, kunne det være med tog. Eller måske Nordspanien? Du kan læse mit indlæg HER

Og busrejser til udlandet? Du kan i hvert fald rejse til storbyer i Europa med bus. Jeg kan se, at det gamle Eurolines nu er sammen med FlixBus og andre selskaber. Ligesom flere rejsearrangører, som sælger storbyferier også sælger busrejser alene. Men her ER det nok mere fordelagtigt at tage hotelophold med.

Som jeg tidligere har været inde på, så er Lonely Planet en god hjælp på mange områder. Kapitlet “going there and away”, gør, at når du befinder dig i en given by og gerne vil se området, så er der masser af forslag til at komme rundt.

Disse tre sidste indlæg har simpelthen været basisinformationer om planlægning af singlerejse.

Har jeg sagt det her før? At jeg blev så glad under en tv-udsendelse for nogle år siden, om den 100-årige Ellen Bentzen, som stadig rejste meget. Hun havde en søn i USA, en kæreste i Australien, så det blev til to lange rejser om året. “Folk spørger, jamen er det ikke svært at blive ved med at rejse?” sagde hun. “Men hvor svært kan det være. Jeg skal jo bare bestille en billet på nettet.”

Planlægning når du rejser alene

Jeg har tidligere – og lidt spredt – fortalt om, hvordan man planlægger og forbereder sin rejse alene. Også som pensionist.

Her vil jeg kort gennemgå de vigtigste ting, du kan gøre for at få en god singlerejse, hvis det er første gang, du vil prøve den rejseform.

Overvej grundigt, hvilket land, du gerne vil besøge – eller hvad du gerne vil lave på din rejse.

Når du har valgt landet, vil det aller nemmeste måske være at vælge en charterrejse. Jeg foreslår ikke en charterdestination for, at du skal opholde dig der alene. Jeg kunne forestille mig, at det ville blive en oplevelse, hvor man nemt ville kunne føle sig ensom blandt par og familier. Men jeg foreslår charterrejsen som en nem og måske billig mulighed for at komme til et ønsket rejsemål, have et sted at “lande” og vende tilbage til, men ellers bruge det som udgangspunkt for at rejse rundt alene. Jeg har brugt den måde at rejse på, når jeg var på familieferie. På en 2 ugers ferie brugte vi charterhotellet meget lidt. Vi havde i forvejen bestemt, hvilke steder vi ville besøge og rejste så rundt med lokale busser og bookede os ind på små hoteller eller b&b undervejs.

Dette vil være nemt at gøre alene. Du skal bare bestille charterrejsen, ikke bekymre dig om selv at booke fly og derefter hotel. Du skal bare finde ud af, hvilke steder du gerne vil besøge, når du er ankommet til byen/ hotellet. I mange lande sydpå er der en god infrastruktur med busruter til alt det, du kunne ønske dig at se. Du kan forberede det hjemmefra ved at søge på nettet. Og når du nu har dit hotelværelse, har du altid et sted at vende tilbage til. Trygt at vide, hvis det er første gang på egen hånd. Desuden er der efterhånden flere charterrejser udbydere, som begynder at reklamere med singlerejser og “intet tillæg for eneværelse”. Dette sidste er virkelig betydningsfuldt, for hvem gider, som alenerejsende dele værelse i en uge eller to med en ukendt person?

Lonely Planets hjemmeside er et super godt og overskueligt sted at bruge. Hvis du f.eks. har fundet en charterrejse til Tyrkiet, lander i f.eks. Antalya, fordi du tænker, okay, det kunne være godt med et par dages badeferie, og så vil jeg videre til Göreme i Kappadokien. Nu googler du Lonely Planet Göreme og kommer ind på en side, der fortæller om byen. Nedenunder det flotte farvebillede kan du klikke ind på hotels, restaurants, activities, in detail etc. Det er lige nu in detail, der interesserer mig, for her findes bl.a. practical information og et afsnit, der hedder getting around. Under dette finder du flights and getting there. Og straks ser du, hvilke destinationer man kan komme til og fra fra Göremes Otogar (Busterminal). Busrejser er langt billigere end fly – og en god måde at få set landet på. Der er regelmæssige stop til toiletbesøg og køb af mad.

På listen kan du se, at turen til Antalya tager ca. 9 timer, at der er mange afgange hver dag – hvilket betyder, at der er lige så mange afgange fra Antalya. Så når du er ankommet med din charterrejse til Antalya, kan du spørge efter busstationen, gå hen og købe en billet til Göreme. Voilà.

Jeg har overalt på rejser benyttet mig af Lonely Planets hotelforslag. Der er i alle priskategorier. Jeg vælger som regel blandt de billigste og er aldrig blevet skuffet. Nogle gange går jeg ind på hotellets hjemmeside og bestiller i forvejen, andre gange leder jeg bare efter hotellet, når jeg kommer frem.

Det her var altså en lille smagsprøve på en rejse,  der vil være fhv. nem at planlægge.

For en uges tid siden er jeg blevet bekendt med en facebookside, som hedder Single Rejser. Her er der f.eks. mange, der søger en rejsepartner, og der er flere, som planlægger og foreslår singlerejser i små grupper. Hvor du rejser alene, men rejse og ophold er arrangeret. Det er https://www.facebook.com/groups/singlerejser/

På ovenstående facebookside fandt jeg bl.a. link til denne side, som organiserer rejser for singler  http://www.rikkesrejser.dk/

Men prøv selv at gå ind og kigge på facebooksiden Single Rejser. Man skal tilmelde sig for at kunne læse med.

I det næste indlæg vil jeg igen lave et overblik over, hvordan du kan planlægge egen rejse “helt fra bunden”.

Næste stop Bosnien

Så er det besluttet. Jeg tager til Bosnien om et par uger. Flybilletten Sarajevo-retur er købt.

Egentlig skulle jeg ha’ været dernede sidste sommer, men efter en operation på tårekanalen, frarådede kirurgen mig at rejse, mens jeg midlertidigt skulle gå med et dræn.

Sidste år var jeg meget, meget opsat på at tage af sted. Var blevet enig med en bosnisk familie, som bor her, om, at jeg skulle tage derned og møde dem, mens de var hjemme i deres land på ferie.

Én af døtrene i familien var min datters gode veninde, og i en tid var denne familie nærmest reservefamilie for min datter. Da Sara var omkring 15, blev hun inviteret med dem til Bosnien, men jeg var usikker på det tidspunkt, om det var et sikkert nok sted for hende. Hvad jeg efterfølgende er blevet bebrejdet, for hvordan kunne jeg tro, at de ville tage deres egne børn med derned, hvis det ikke var blevet sikkert igen at opholde sig der?

Men sådan var jeg. Jeg passede på min datter, der, hvor jeg kunne, intetanende omkring, at det var en ganske almindelig løbetur, der skulle gøre en ende på hendes liv.

Jeg ser stadig min datters veninde og hendes forældre. Og nu var tiden så kommet til, at jeg selv kunne foretage den rejse, som Sara ikke kom på dengang.

Det har været lidt svært at få bestilt billet. Gik og ventede på, at priserne faldt. Men jo nærmere vi kommer afrejsetidspunktet, jo dyrere bliver det vel. Det er også lidt nærigt af mig, at jeg synes, at lidt over 3.000 kr. er for meget for en returbillet. Det er stadig billigere end toget – som jeg forøvrigt havde overvejet. Fordi jeg var tiltrukket af idéen om at rejse langsomt, se en stor del af Europa undervejs.

Men, ærligt talt, så er det ret bøvlet at få bestilt en togbillet. DSB kunne højst få mig ned til München. Deutsche Bahn kunne klare en billet til til Zagreb, men den videre til Bosnien måtte jeg selv ud og købe i Zagreb. Og bestillingerne til både München og Zagreb skulle foregå pr. telefon, ikke noget, der kunne klares på hjemmesiderne. Så er det unægteligt nemmere at sidde og vurdere flyruter og priser hjemme ved skærmen. Jeg kunne have købt en senior-interrail billet. Det vil jeg måske prøve en anden gang – når det ikke bare drejer sig om at komme frem til bestemmelsesstedet.

Jeg tager af sted den 13. juli, finder måske en airbnb i Sarajevo, hvor jeg gerne vil blive nogle dage. Og så videre til Mostar for at møde de bosniske venner. Til slut en tur til kysten – helst den lille bosniske del, som virker både mere hyggelig og langt billigere end den kroatiske. Og jeg vil nemt kunne tage på en dagstur til Dubrovnik, som jeg husker fra min ungdoms blaffertur i 1968 ned langs Jugoslaviens kyst, på vej mod Afghanistan. (Som jeg tidligere har fortalt blev det kun til Tyrkiet, fordi min franske kæreste blev ret syg dernede og ikke turde rejse videre).

Men altså: Næste stop Sarajevo. Om ca. to uger. Pesionist på rejse alene. Igen.

Rejseforberedelser2

Tilbage til forberedelserne omkring rejsen til Thailand.

Det indhold, jeg ønsker i rejsen, er at kunne deltage i meditation. Jeg har mediteret i årevis, de sidste 18 år meget regelmæssigt, altså flere gange om ugen.  Og siden min første rejse til Nepal for fem år siden, er det blevet en daglig praksis på et kvarter til en time. Det er den buddhistiske meditation, hvor du til en begyndelse bruger tid på at finde ro ved at fokusere, f.eks. på åndedrættet. I Vesten er metoden blevet udbredt de sidste mange år under betegnelsen Mindfulness. Det er en meditationsform, som kan kombineres med psykoterapeutiske metoder.

Selv om jeg har mediteret længe – og selv om jeg ved, at det er godt og nødvendigt for mig – så bliver jeg i perioder sløset med det. Tit hænger det sammen med perioder, hvor jeg har for travlt – eller som sidste år, hvor jeg i lange perioder har været ked af det (det kommer jeg ind på en anden gang). Derfor ved jeg, at det vil være godt for mig at få et skub til igen at bruge meditationen på en mere fordybende måde. Kort sagt kan meditation hjælpe dig til at finde ro i dagligdagen. Men endnu vigtigere er det, at den kan hjælpe dig til at finde glæde og taknemmelighed. I livet skal vi lære at leve med de omskiftninger, forandringer, tab, som ethvert liv indeholder. Hvis du ikke er i stand til at finde ro, glæde og taknemmelighed i dig selv, vil du hele tiden være på jagt efter, at dine omgivelser, andre, skal bringe dig det – og ofte blive frustreret.

Altså: Til Thailand med det mål at finde et retreatcenter, hvor jeg kan meditere. Søgning på nettet, indtil jeg fandt www.dhamma.org  , som er et næsten verdensomspændende netværk af meditationscentre, hvoraf mange findes i Thailand. Jeg fandt en plads på et 10-dages kursus mellem Chanthaburi og den cambodianske grænse: www.candapabha.dhamma.org fra den 4. til 15. marts. Meditation og undervisning hele dagen fra kl. 4:30 om morgenen til 9 om aftenen. Eget værelse med bad, to måltider (man spiser ligesom munkene, morgenmad og frokost, men jeg har fået lov til at få lidt let mad om aftenen, for jeg turde simpelthen ikke gå aften og nat i møde uden mad). Kurset koster intet, det fungerer på den måde, at man donerer, hvad man har råd til, eller hvad man synes, når man tager derfra. Hvordan finder man så ud af det? Jeg kan sammenligne med lignende kurser i Nepal, hvor man betaler ca. 1000 kr. for 10 døgn.

Da det var på plads, kunne jeg begynde at planlægge resten af rejsen. Jeg ville helst ikke blive i Bangkok, når jeg ankommer, så jeg fandt ud af, via nettet og Lonely Planet, at der er busafgange fra lufthavnen til Pattaya hver time. Og ved at læse artikler på nettet af folk, som havde mediteret forskellige steder i Thailand, fandt jeg ud af, at der er et lille retreatcenter lige syd for Pattaya, www.meditationboonkan.org, hvor man kan bo i individuelle hytter, få to måltider om dagen og individuel vejledning til sin meditationspraksis, alt for ca. 10 dollars i døgnet. Der var plads, så der tilbringer jeg de første dage.

Og så også noget almindelig ferie. Efter Pattaya har jeg fundet to steder, som ser vidunderlige ud, på øen Koh Chang: koh-chang-bungalows-bluelagoon.com Nogle af hytterne ligger så at sige “med fødderne i vandet”. Der skal jeg sidde på en terrasse ude over lagunens vand. Et par dage senere flytter jeg over til www.oasis-kohchang.com , for her er det tre gange så billigt, ca. 90 kr. i døgnet, for egen hytte med udendørs bad. Her bliver jeg i 6 døgn og tager så lidt ind i landet til en overnatning Chanthaburi på vej til meditationcentret.

Når jeg er færdig der, så har jeg et par døgn inden turen tilbage til Bangkok og flyet hjem. Hvis det har været godt i Pattaya, tager jeg tilbage dertil. Ellers finder jeg noget andet.

Som du kan se, så er der en del forberedelser, det kan tage tid – men det er også sjovt, for du ved, at du kommer på lige præcis den rejse, som du ønsker dig. For nogle år siden planlagde jeg mindre, men jeg kan godt li’ at være fri for besværet med at rende for meget rundt til måske overbookede steder.

Endnu en pensionistrejse ligger foran 🙂

 

Rejseforberedelser

Nu er min næste rejse næsten på plads. Thailand i fire uger.

Jeg ville egentlig have været i Nepal for nu fjerde gang. Nepal er et skønt land at rejse i. Og det er nemt at være kvinde alene på rejse. Nepal har siden hippiernes rejser dertil i 70’erne  satset så meget på turismen, at du kan finde hoteller i alle prisklasser, der er gode busforbindelser fra Kathmandu og rundt i landet, du kan opleve en aktiv ferie med trekkingture for alle aldersklasser og behov. Og selv om der er rigtig mange turister, så er det ikke anderledes, end at du f.eks. i Kathmandu kan vælge at gå til én side – mod Thamel og turistlivet – eller i en anden retning og bevæge dig ind i labyrinten af nepalesernes egne gader og liv

Desuden er der mulighed for at overnatte på klostres gæstehuse, ligesom flere klostre afholder kurser i buddhisme og meditation for udlændinge. Det giver en Aigtig god mulighed for et indblik i en del af den nepalesiske kultur. Og så er der det der med at have et mål for rejsen. Jeg føler mig selv rigtig godt til pas, når jeg ude i verden får skabt en slags dagligdag.

For to år siden, da jeg sidst var i Nepal, fandt jeg en airbnb lige i udkanten af Kathmandu, hvor jeg boede i 10 dage hos en nepalesisk familie, indtil jeg kunne leje en lille lejlighed på det kloster, hvor jeg fulgte buddhistisk undervisning. At gå den ca. halve time frem til klostret om morgenen og hjem om aftenen, gav mig en vidunderlig følelse af at høre til. Jeg startede der i et landligt område på vej ind mod byen, omgivet af børn på vej til skole, voksne på vej til arbejde, høns, køer, hunde, lyde, lugte. Og så ind i byområdet, de små gader og stræder, hvor jeg pludselig blev en del af grupper af munke og nonner, der også var på vej til dette kloster. Hjem samme vej sidst på eftermiddagen til te på terrassen, samtaler med de forskellige familiemedlemmer, aftensmad med dem. Jeg var virkelig hele tiden en del af noget – samtidig med, at jeg kunne nyde at være alene.

Men i år vælger jeg Nepal fra af to grunde. Den ene er, at jeg har været voldsomt præget af bronkitis – så det er altså ikke godt for mine lunger og bronkier at være for lang tid i Kathmandudalens forurening lige nu. Den anden grund er, at jeg sidste år tog til Cambodia – for at se Angkor Wat og tilbringe tid på et lille retreatcenter med undervisning i yoga og meditation. På vej tilbage fra Cambodia til lufthavnen i Bangkok i bus, fik jeg set Thailands frodighed og tænkte, at der måtte jeg ud igen.

Så derfor har jeg nu flybillet til Thailand. Jeg husker, at jeg så et tv-program med en vidunderlig 100-årig kvinde, som stadig rejste alene. Udspurgt om, hvordan hun gjorde, var hendes svar: “Det er jo nemt, man går på nettet – og så køber man en flybillet.” Herligt, ikke?

Som regel er det bare ikke nok at have flybilletten. Det er fhv. nemt, jo. Momondo er en nem side til dette. Du taster bare afgangs- og ankomstlufthavne ind, så kommer der et hav af tilbud, fra den billigste rejse over den tidsmæssige korteste til den dyreste. Siden er effektiv. Der er søjler, som viser prisniveau på forskellige dage, så hvis du ikke er bundet til specielle afrejse- og hjemkomstdage, kan du rette ind, hvor det er billigst. Men jeg gør som regel det, at jeg også tjekker mine foretrukne flyselskabers egne sider, for indimellem kan jeg være heldig at få en billigere og tidsmæssig bedre rejse der. Eller jeg følger Momondo over nogle dage, for priserne kan variere.

Men okay – det er den nemmeste del. Og for mig er det altså ikke nok at stå på ankomststedet og så skulle ud og lede efter overnatning. Så jeg beslutter mig som regel for en slags rejseplan, så jeg kan finde ud af, om det er hensigtsmæssigt at booke overnatninger i forvejen.

Jeg har altid elsket at planlægge rejser, lige fra dengang det handlede om at finde og udvælge gode campingpladser, lejligheder, huse på de tidligere familierejser sydpå.

Siden jeg er begyndt at rejse alene, starter min rejse som regel med en lyst til et bestemt land, noget jeg gerne vil se, opleve der. Og så bruger jeg mange timer, somme tider rigtig mange timer, på hvilke muligheder, der er for at bo godt og billigt. Om der er noget, jeg kan deltage i.

Da jeg tog på den rejse til Kina, som jeg tidligere har omtalt, havde jeg først tænkt, at jeg ville tage direkte videre til Lhasa i Tibet, men ved at surfe på nettet, fandt jeg ud af, at hvis jeg ville i kontakt med tibetanere, var det meget bedre at rejse i Kinas vestlige provinser, hvor størstedelen af befolkningen er tibetanere. Jeg ville kunne møde en mere autentisk tibetansk kultur end omkring Lhasa, hvor der er fyldt med overvågning af kinesisk politi og militær. Så sådan måtte det blive. Og dernæst surfe rundt på nettet, finde togforbindelser, derefter busforbindelser.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at med en Lonely Planet guide er du rigtig godt hjulpet, hvis du ikke er en internet entusiast. Jeg købte min første lige inden Kinaturen. Der havde jeg kun booket en første overnatning i Beijing, og det var meget, meget nemt, i små og store byer, at gå efter de hoteller, som Lonely Planet omtalte.

Jeg kom lidt langt rundt – og vil vende tilbage til forberedelsen af min Thailandtur i næste indlæg.