Mere planlægning – alene med fly, tog, bus

Når du har styr på, hvor du vil hen, hvordan du vil bo, hvad du vil lave osv. er det kun at gå i gang med at booke fly, tog eller busbillet.

Det helt enkle er selvfølgelig at vælge et flyselskab, gå ind på hjemmesiden og se, om der er rejser til det pågældende sted – og så booke. Der er to grunde til, at det sjældent er det, jeg gør:

  1. Som regel er det dyrere, end hvis jeg booker gennem en rejsesøgemaskine.
  2. Hvis du ikke bor i København, er det ikke sikkert, at flyselskabet har rejser fra den by, du vil rejse fra – og så skal du udover flyet til din feriedestination også købe togrejse eller indenrigsfly. Hvorimod du fra en søgemaskine kan sætte din nærmeste lufthavn ind som startsted. Jeg bor f.eks. 20 km fra Aalborg, og selvfølgelig er det nemmest for mig at rejse derfra.

Da jeg nu igen besluttede mig for Nepal, kiggede jeg udover på søgemaskinen på Qatar Airlines og Turkish Airlines hjemmesider. Men afgangssted var København, og selv om billetten Kbh.-Kathmandu umiddelbart så billigere ud, så løb den ved tilkøb af SAS- eller Norwegian billet til og fra København op i fra 800 til 1000 kr. ekstra. Med tog kunne jeg gøre det billigere, men stadigvæk penge oveni flybillettens pris samt ekstra lang rejsetid.

Hvis du ikke ved, hvad en rejsesøgemaskine er, så er det, meget kort fortalt, en hjemmeside, som hjælper dig til at få overblik over f.eks. flypriser til dit bestemmelsessted. Med et par klik, hvor du indtaster afrejse- og bestemmelsessted samt dato for afrejse og hjemkomst, får du et hurtigt overblik over billetpriserne. De bliver vist i kategorier som f.eks.  “billigste”, “bedst til prisen” og “mindst rejsetid”. Den sidste er altid den dyreste. Når jeg tjekker de billigste, gennemgår jeg altid omhyggeligt rejsetiden, for hvis der er flere mellemlandinger med lange ophold i lufthavne, kan det bedst betale sig at give lidt mere ovre i “bedst til prisen”.

Jeg bruger mest den søgemaskine, som hedder Momondo, fordi jeg synes, at det er den mest overskuelige. Bl.a. fordi den viser en lille søjle for hver dag. Hvis der f.eks. er lavere søjler før eller efter din valgte afrejsedag, betyder det, at du kan få en lidt billigere rejse ved at vælge en anden dato.

Hvis du nu ikke vil rejse hjem fra samme lufthavn, som den du ankommer til på udrejsen, kan du også bestille en “round trip”. Hvis jeg f.eks. på en Frankrigsrejse vil besøge familie i Paris, tage toget til Bretagne og derefter hjem fra Rennes, kan jeg booke udrejse rejse til Paris, hjemrejse fra Rennes. Eller på en tur til Nepal, vil jeg videre med fly fra Kathmandu til Bangkok og senere hjem derfra, så kan det også lade sig gøre. Sidst jeg søgte, blev sådan en rejse i Asien kun lidt over 15oo kr. dyrere end returbilletten til Kathmandu – og altså ikke særlig meget dyrere end en returbillet til Bangkok.

Men der er én vigtig ting at være opmærksom på, når du begynder at søge. Du bliver hurtigt “fanget af nettet” på den måde, at man registrerer din søgning, dvs. man sporer dig, og du vil blive spammet, når du går på nettet i den følgende tid med reklameopslag om hoteller o.a.  på destinationen. Og endnu værre. Hvis du i løbet af et par timer har registreret priser, vil de nok pludselig være dyrere, når du vender tilbage 3. eller 4. gang.

Så det, der er vigtigt at gøre, er at åbne et ny vindue i din browser. Jeg bruger Firefox. Når jeg klikker i menuen (de fire vandrette streger) oppe i øverste højre hjørne, står der som 2. eller 3. mulighed “nyt privat vindue”. Det åbner jeg – og så kan jeg søge mere hemmeligt. Jeg får i hvert fald ikke længere reklamer, og priserne stiger ikke i løbet af flere søgninger samme dag.

Jeg har lige tjekket Google Chrome – og det fungerer på samme måde. Her er menuen 4 punkter under hinanden i øverste højre hjørne, og her hedder det “nyt inkognito vindue”.

Endnu en ting at være opmærksom på er, at der er perioder, hvor billetter er billigst. Til langdistance flyrejser, altså uden for Europa, har flere artikler gjort opmærksom på, at rejserne er billigst omkring 6 uger før afrejsen. Den regel bruger jeg altid, og når jeg begynder at holde øje med priserne fra lidt over 7 uger inden afrejse, kan jeg se, at de bliver billigere i dagene derefter. I år fik jeg et ekstra kriterie med ind: At tirsdagen skulle være den billigste billetkøbsdag – fordi mange simpelthen bruger weekenden til at søge/ købe, når de har fri. Det fik jeg verificeret i år. Tirsdagen ca 7 uger før min afrejse, var billetten Aalborg-Kathmandu til salg for 5.400 kr., 1000 kr. billigere end få dage tidligere. Og så tænkte jeg, at det ville være ærgerligt at vente, hvis den nu alligevel blev dyrere.

Så nu skulle du være klar til at bestille billet – og rejse ud i verden. Hvis du altså vil flyve.

Lange togrejser, som jeg foretog rigtig mange af i min ungdom, bruger jeg ikke mere (bortset fra rundt i Frankrig, lidt i Italien – fra ét sted til et andet). Jeg har enkelte gange tænkt, at det ville være dejligt med sådan en langsom rejse ned gennem Europa, gøre holdt undervejs, rejse videre. Men jeg bremsede mig selv, når jeg så, hvor besværligt det var at bestille billet, bortset fra til Sydsverige og Nordtyskland. Indtil jeg for nylig blev bekendt med en rigtig god hjemmeside, som hedder interrailguide.dk

Jeg blev kontaktet af dem, der bestyrer siden, fordi de havde læst noget fra min blog om togrejser i Frankrig – og de bad mig skrive lidt til deres side. På den fandt jeg ud af, at Interrail er for alle aldersklasser – og der er meget flexible tilbud på interrail billetter, som man kan bruge til enten et vist antal rejsedage på en måned eller til fri rejse i op til en måned. Så nu ser det pludselig nemt ud at rejse rundt i Europa med tog. Hvis jeg tager til Bosnien igen, kunne det være med tog. Eller måske Nordspanien? Du kan læse mit indlæg HER

Og busrejser til udlandet? Du kan i hvert fald rejse til storbyer i Europa med bus. Jeg kan se, at det gamle Eurolines nu er sammen med FlixBus og andre selskaber. Ligesom flere rejsearrangører, som sælger storbyferier også sælger busrejser alene. Men her ER det nok mere fordelagtigt at tage hotelophold med.

Som jeg tidligere har været inde på, så er Lonely Planet en god hjælp på mange områder. Kapitlet “going there and away”, gør, at når du befinder dig i en given by og gerne vil se området, så er der masser af forslag til at komme rundt.

Disse tre sidste indlæg har simpelthen været basisinformationer om planlægning af singlerejse.

Har jeg sagt det her før? At jeg blev så glad under en tv-udsendelse for nogle år siden, om den 100-årige Ellen Bentzen, som stadig rejste meget. Hun havde en søn i USA, en kæreste i Australien, så det blev til to lange rejser om året. “Folk spørger, jamen er det ikke svært at blive ved med at rejse?” sagde hun. “Men hvor svært kan det være. Jeg skal jo bare bestille en billet på nettet.”

Planlægning når du rejser alene

Jeg har tidligere – og lidt spredt – fortalt om, hvordan man planlægger og forbereder sin rejse alene. Også som pensionist.

Her vil jeg kort gennemgå de vigtigste ting, du kan gøre for at få en god singlerejse, hvis det er første gang, du vil prøve den rejseform.

Overvej grundigt, hvilket land, du gerne vil besøge – eller hvad du gerne vil lave på din rejse.

Når du har valgt landet, vil det aller nemmeste måske være at vælge en charterrejse. Jeg foreslår ikke en charterdestination for, at du skal opholde dig der alene. Jeg kunne forestille mig, at det ville blive en oplevelse, hvor man nemt ville kunne føle sig ensom blandt par og familier. Men jeg foreslår charterrejsen som en nem og måske billig mulighed for at komme til et ønsket rejsemål, have et sted at “lande” og vende tilbage til, men ellers bruge det som udgangspunkt for at rejse rundt alene. Jeg har brugt den måde at rejse på, når jeg var på familieferie. På en 2 ugers ferie brugte vi charterhotellet meget lidt. Vi havde i forvejen bestemt, hvilke steder vi ville besøge og rejste så rundt med lokale busser og bookede os ind på små hoteller eller b&b undervejs.

Dette vil være nemt at gøre alene. Du skal bare bestille charterrejsen, ikke bekymre dig om selv at booke fly og derefter hotel. Du skal bare finde ud af, hvilke steder du gerne vil besøge, når du er ankommet til byen/ hotellet. I mange lande sydpå er der en god infrastruktur med busruter til alt det, du kunne ønske dig at se. Du kan forberede det hjemmefra ved at søge på nettet. Og når du nu har dit hotelværelse, har du altid et sted at vende tilbage til. Trygt at vide, hvis det er første gang på egen hånd. Desuden er der efterhånden flere charterrejser udbydere, som begynder at reklamere med singlerejser og “intet tillæg for eneværelse”. Dette sidste er virkelig betydningsfuldt, for hvem gider, som alenerejsende dele værelse i en uge eller to med en ukendt person?

Lonely Planets hjemmeside er et super godt og overskueligt sted at bruge. Hvis du f.eks. har fundet en charterrejse til Tyrkiet, lander i f.eks. Antalya, fordi du tænker, okay, det kunne være godt med et par dages badeferie, og så vil jeg videre til Göreme i Kappadokien. Nu googler du Lonely Planet Göreme og kommer ind på en side, der fortæller om byen. Nedenunder det flotte farvebillede kan du klikke ind på hotels, restaurants, activities, in detail etc. Det er lige nu in detail, der interesserer mig, for her findes bl.a. practical information og et afsnit, der hedder getting around. Under dette finder du flights and getting there. Og straks ser du, hvilke destinationer man kan komme til og fra fra Göremes Otogar (Busterminal). Busrejser er langt billigere end fly – og en god måde at få set landet på. Der er regelmæssige stop til toiletbesøg og køb af mad.

På listen kan du se, at turen til Antalya tager ca. 9 timer, at der er mange afgange hver dag – hvilket betyder, at der er lige så mange afgange fra Antalya. Så når du er ankommet med din charterrejse til Antalya, kan du spørge efter busstationen, gå hen og købe en billet til Göreme. Voilà.

Jeg har overalt på rejser benyttet mig af Lonely Planets hotelforslag. Der er i alle priskategorier. Jeg vælger som regel blandt de billigste og er aldrig blevet skuffet. Nogle gange går jeg ind på hotellets hjemmeside og bestiller i forvejen, andre gange leder jeg bare efter hotellet, når jeg kommer frem.

Det her var altså en lille smagsprøve på en rejse,  der vil være fhv. nem at planlægge.

For en uges tid siden er jeg blevet bekendt med en facebookside, som hedder Single Rejser. Her er der f.eks. mange, der søger en rejsepartner, og der er flere, som planlægger og foreslår singlerejser i små grupper. Hvor du rejser alene, men rejse og ophold er arrangeret. Det er https://www.facebook.com/groups/singlerejser/

På ovenstående facebookside fandt jeg bl.a. link til denne side, som organiserer rejser for singler  http://www.rikkesrejser.dk/

Men prøv selv at gå ind og kigge på facebooksiden Single Rejser. Man skal tilmelde sig for at kunne læse med.

I det næste indlæg vil jeg igen lave et overblik over, hvordan du kan planlægge egen rejse “helt fra bunden”.

Efter retreaten – sidste stop på denne rejse

Næsten 14 dage siden, jeg var i Chanthaburi og gjorde klar til at tage af sted til retreatcentret.

Godt nok lukkede jeg ned, skrev de sidste ord på bloggen og på facebook, inden jeg gik tur i byen – men tilbage på hotellet for at vente på taxa, håbede jeg alligevel på at kunne skrive lidt. Indtrykkene i byen. Andet. Mere. Men der var allerede lukket for min internetadgang. Den fulgte værelset – indtil kl. 12.

Abstinenser. Allerede. Men som med alle andre abstinenser, er det de første timer, de første dage, der er værst.

Måske fordi jeg nu vidste, at der ville komme 10 døgn helt uden kommunikation med verden udenfor, uden samtaler med de andre deltagere, følte jeg et stort behov for at dele oplevelsen af at gå rundt i en fremmed by. Chanthaburi – som jeg ikke behøvede at vide alt muligt om, da jeg kun var på gennemrejse i under et døgn. Byen kunne forblive anonym, have sin historie for sig selv. Jeg nåede kun lige at opdage, at der er en stor romersk katolsk kirke her, bygget for 300 år siden, da en masse vietnamesiske katolikker kom og installerede sig her. Et sted læste jeg vist også, at de blev forfulgt – har jeg fattet det rigtigt? Jeg gik rundt uden historien, kiggede på et liv, som jeg aldrig ville blive en del af, men sansede, fornemmede – og det var nok til sådan et kort ophold.

Videre til retreatcentret, 30-40 km derfra. Det var godt, jeg ikke havde satset på offentlig transport. Efter den sidste by inden centret var der stadig mange km tilbage ad små veje. Det viste sig senere, at der faktisk var organiseret shuttle bus derfra – men det var ikke kommunikeret klart ud. Taxachaufføren havde svært ved at finde stedet. Når sådan noget sker, kommer jeg i indre diskussion med mig selv: Om jeg nu bør give ham mere, end det, vi har aftalt. Jeg endte med at give 100 baht mere.

Der var jeg så – lidt in the middle of nowhere – med ca 50 andre i alle aldre. Flest thailændere. Vi var kun seks udlændinge, alle alene-rejsende: En ung russisk kvinde og en ung russisk mand, en ung østriger og en ung tysker, en østriger på 77 og mig. Den unge østriger rejste væk igen allerede på 2. dagen.

Første halve dag var dag 0. De 10 døgn blev virkelig taget alvorligt. 10 dage er 10 hele dage – og så rejser man på dag 11.

Dag 0 blev hurtigt brugt til alt det praktiske. Jeg var imponeret over logistikken. Etiketter på alt med det nummer, som ens bolig havde: Puderne vi sad på i meditationssalen – ikke noget med at rykke rundt, aldrig kunne finde “sin” pude som på kurserne i Nepal. Pose med bestik, kop og tallerken til hver enkelt. Ens spiseplads, alt med nummer. Der skulle ikke bruges unødvendig tid på at finde plads nogen steder. Selv paraplyerne, som blev udleveret til brug som parasoller, havde numre. På sidste dagen fortalte manageren mig, at sådan er det, ligegyldigt hvor man tager hen i verden, til ét af dhamma centrene, den organisation, der er opbygget af S.N. Goenka til Vipassana-træning. Det giver en genkendelighed og nogle enkle retningslinjer, så man ikke bruger sindet til alt muligt unødvendigt.

Efter det praktiske var der udførlige instrukser om dagsprogrammet, som også var det samme hver dag – og en introduktion til Vipassana meditation, historien og filosofien bag. Og så var det i seng – for næste dag, som alle de følgende – skulle vi op kl. 4! Bærbare tablets, Ipads og telefoner var blevet afleveret. Bøger ligeså – ingen lekture til at aflede sindet. Jeg havde nu min roman i kufferten – men jeg vidste, at jeg ikke ville læse. Jeg tænkte heller aldrig på det – godt træt om aftenen, faldt jeg bare i søvn.

Jeg vender tilbage til selve kurset – eller nærmere mine egne oplevelser af det. Måske først når jeg er hjemme igen.

For det er allerede fortid nu. De 10 døgn og lidt mere, som ind imellem var noget af det mest langsomme, jeg nogen sinde har oplevet, er forbi. Alt ender – på ét eller andet tidspunkt – intet er vedvarende, helt i tråd med undervisningen.

Og nu er jeg i Sri Racha, 30, 40 km nord for Pattaya. Valgte byen, fordi der herfra kun er 2 timers kørsel med bus til Bangkok lufthavn – og fordi Lonely Planet talte godt om den. Blev kørt hertil i går. Efter i 10 dage gang på gang at have beskæftiget mit sind med: “Hvordan mon jeg kommer dertil?” hver gang mine tanker tog på vandring, så løste transportproblemet sig i løbet af et par minutter. Østrigeren fortalte, da vi efter kl. 10 på 10. dagen måtte tale igen, at han skulle besøge en ven i Pattaya i nogle dage, altså skulle vi i samme retning. Og straks efter hørte jeg, han var i gang med at få et lift af to thailændere, far og søn, som boede i nærheden af Pattaya. Jeg fik hurtigt koblet mig på, og i går morges, da vi satte os ind i bilen, sagde østrigeren: “Altså, jeg er altid så heldig, møder altid den rette person på det rette tidspunkt. Transportproblemer løser sig altid.” Og det er jo rigtigt. Alt løser sig altid – på én eller anden måde. Jeg blev oven i købet kørt helt til døren til mit hotel – efter 4 timers rejse og mere end en halv times søgen efter hotellet. Hvor var jeg heldig.

Hotellet var også udvalgt af Lonely Planet. Jamen jeg har så gode erfaringer med de valg. Booked og betalt, inden jeg forlod Koh Chang. Da jeg var næsten færdig med at booke over Agoda, blev jeg spurgt, om jeg ville betale, hvad der svarede til ca. 20 kr. pr. nat, for at have et værelse med havudsigt – og skyndte mig at svare ja. Også til at betale straks (tit synes jeg, der er bøvl med de forskellige måder hotellerne forholder sig til den endelige betaling, hvis jeg venter til ankomst).

Hotel Samchai er et hotel bygget i traditionnel stil på pæle, som mange af de gamle huse ved havnen. Syntes, jeg havde gode erfaringer med den slags byggeri fra Blue Lagoon. Værelset, jeg fik anvist, svarede dog ikke til det billede, jeg havde set på nettet. Der var ganske vist en lille altan, men den vendte ud til en mørk, indeklemt kanal, ret klaustrofobisk. Jeg gik hen i receptionen – hvor receptionisten ikke forstod ret meget engelsk. Så hun ringede til manageren og gav mig telefonen. Derefter fulgte en samtale, der kunne minde om en Monty Python sketch: “Jeg har ikke fået værelse med havudsigt, som jeg har betalt for.” Han: “How many persons more?” Jeg siger “ikke flere personer, men det værelse med udsigt, som jeg betalte for.”- “So you want to book one room more?” -“No, just the room with view, that I payed for.” Og så kom det bedste:”You want to smoke in the room? No, we don’t allow smoking – nobody smokes in the rooms.” Efter flere lignende, lykkedes det endelig: “You can get a room with view – and you don’t have to pay more, it’s okay.” Og det er så virkelig okay. Sad på altanen sidst på eftermiddagen i går, nød solen, der var på vej ned, nød at have tid til at fordøje 10 dages indre oplevelser. Sad der i mørket i aftes, efter en bytur, og lyttede til vandet, der kom brusende tilbage ved højvande. Sad der igen i morges efter at have lavet en kop Nescafé. Morgendis. Fiskekutterne på vej ud fra havnen. Og følte mig lykkelig over at være på dette dejlige sted. Kan kigge over på et billigere hotel overfor. Virkelig forsømt – og Lonely Planet “valgte det fra” for mig ved at beskrive de mørke rum og det faldefærdige look. Jeg husker en englænder, som jeg rejste med i nogle dage i Kina – og som sagde om et hotel i et tibetansk område: Det er okay – “if you desperately want to save your money!”

Sri Racha er en skøn by – et rigtig godt valg til de sidste to døgn af rejsen. Kom til søndagsstemning med parken fyldt af skovtursglade mennesker, til folk der var på muslingefangst mellem molerne ved lavvande, ligesom i Bretagne. Spiste på en lille café med vidunderlig organisk/økologisk mad. Efter at have fået helt ren næring i 10 døgn, både fysisk og mentalt, kunne jeg ikke forestille mig at få anden slags mad ned – selv om jeg egentlig først havde udset mig et sted, som måtte være rigtig populært ud fra antallet af kunder.

Jeg er ude i verden igen. Med alt, hvad det indebærer. Det har faktisk været rigtig godt at være uden net i 10 døgn. Det blev et helt pres i går at skulle forholde mig til de 130 mails, der var i mailboxen – og erkende at over halvdelen er unødvendige mails, som kommer fra flyselskaber, firmaer, jeg har handlet ved, tips om film, bøger, alle de steder, hvor jeg ikke har fået sagt nej til mails.

Fotos:

Udsigt fra min altan. Det store hus med de røde skodder, hører ikke til hotellet. Jeg har talt med ejeren, som er en sød kinesisk/thailandsk kvinde. Og det næste foto er af det hotel, man kan bruge, “hvis man desperat vil spare nogle penge”:

040

 

 

041

Min fine altan:042

Et sindrigt system af gange ud til alle de små afdelinger af hotellet:043

Udsigt fra fælles terrasse:045