Havnen i Erquy

Da jeg boede her, var havnen meget anderledes.

For det første selve havnebassinet. Dengang lå alle fiskekutterne indenfor den gamle mole. Nu er der en ny mole, og derude ligger fiskekutterne nu, Ved den gamle mole ligger sejlbådene og små motorbåde. Så det er meget, meget anderledes at kigge ud på havnebassinet. Dengang var det en oplevlese hver dag at se de måske 100 kuttere sejle ud med tidevandet, der trak sig, tilbage, når det steg. Nu ligner havnen en almindelig lystsejlerhavn, og herfra, hvor jeg bor, kan jeg ikke holde øje med fiskekutterne.

Der er langt mindre fiskeri nu. Og fiskerne er lidt mindre afhængige af at komme ud inden lavvande, eftersom den ny havn er fyldt en større del af tiden.

Dog ikke altid, som disse fotos viser;

Cap d'Erquy 025

Cap d'Erquy 027

Før var det den evige skiften mellem ebbe og flod, som styrede fiskernes arbejdstid. Jeg ved det i den grad, for jeg var gift med en fisker. Den unge franskmand, jeg havde mødt i Sverige, besluttede sig efter et par år at forlade sine studier og blive fisker. Dengang sidst i 60’erne, da man brød med normerne, søgte tilbage til naturen.

Men lystbådhavn eller ej, så er det dejligt at sidde på min altan, spise morgenmad eller frokost, mens jeg kigger ud. Eller bare sidde og glo, meditativt, ud over vandet, havnen.

WP_20150930_004