Hvorfor rejse med håndbage – og hvordan pakker man den?

En læser har spurgt mig, hvordan jeg kan nøjes med håndbage.

Det har fået mig til at tænke over mine grunde til at rejse med håndbagage – og at give forslag videre til, hvordan man så gør.

Der er mange grunde til, at jeg bedst kan lide at rejse minimalistisk, kun med håndbagage. Den, der er nem at forstå, at med en kuffert eller rejsetaske, som du kan have med i kabinen, må du højst medbringe 7 eller 8 kg. Jeg tænker, at hvis jeg propper en kuffert med mellem 10 og 20 kg, så er det mig selv, der på rejsemålet skal håndtere de mange kg. Da jeg som regel rejser lidt rundt, betyder det at løfte alle de mange kg ud og ind af busser og tog, bære eller rulle gennem gader eller på grusveje, op og ned ad trapper. Rigtig mange gange. Jeg bliver træt, bare ved tanken.

Min erfaring er også, at hvis jeg medbringer meget tøj, så får jeg alligevel ikke brugt det hele. Det fylder bare.

Hvis jeg kun skal være væk i nogle dage medbringer jeg fhv. mere tøj end til en rejse på en måned. Fordi på få dage har jeg ikke tid til at vaske. Det har jeg på en lang rejse. Altså er det ikke nødvendigt at tro, at man skal have rent tøj til hver eneste dag fra start til slut. Det er oven i købet hyggeligt at have sig en slags dagligliv med tøjvask og -tørring.

Et lille sjovt minde dukker op. I 1968 tog jeg på en lang blaffertur til Tyrkiet med min franske kæreste (vi skulle egentlig ha’ været til Afghanistan, måske Nepal, men det er en lang historie). Jeg havde RIGTIG meget tøj – og bøger og andet godt – med i min MEGET tunge rygsæk, fordi min intention var at blive i Frankrig bagefter. Jeg mødtes med min kæreste, og vi tilbragte nogle dage i hans forældres hus inden afrejsen. Da han så, at jeg ville tage det meste af min oppakning med til Østen, nedlagde han veto. Han, der var vant til at rejse med en lille bitte rygsæk. Ét af hans argumenter var, at han var bange for, at det var ham, der skulle komme til at bære min rygsæk, når vi nogle gange blev nødt til at gå langt – og i varmen. Ved eftertanke havde han måske ret. Jeg måtte lade meget mere blive i Frankrig.

Så jeg gik i gang med at placere hele indholdet på et bord. Han kunne næsten ikke holde op med at grine, da han så 21 par trusser (det tal husker jeg stadig), en stor samling sokker (jamen i varmen?), bluser og cowboybukser nok til at skifte hver dag i en uge (det kan jo vaskes, så snart vi er to dage på ét sted) osv. osv. Det var min første læring udi at pakke fornuftigt.

Og når vi gik rundt i by efter by for at lede efter billige hoteller, var jeg glad for ikke at ha’ fyldt min rygsæk helt op. Eller da vi skulle gå over grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland på vejen hjem – et laaaangt stykke ingenmandsland for bagefter at finde et egnet sted at sove, en kælderhals i en forladt grænsebygning, fordi vi ikke kunne komme videre den aften.

Altså – en lang historie kort – jo længere tid på rejse, jo mindre bagage. Du kan vaske undervejs.

Et andet argument for kun at rejse med kabinebagage er, at jeg tit skal skynde mig videre fra lufthavnen med den første bus, det første tog mod mit første ophold, og så er det altså nemmere at komme hurtigt ud af lufthavnen uden at skulle stå og vente på bagagen. Selv hvis jeg bare skal ind i en taxa, er det dejligt at komme hurtigt ud.

Jeg har kun mistet bagage én gang – og det var heldigvis på en hjemrejse, hvor det ikke gjorde noget, at kufferten kom nogle dage senere end mig, efter at ha’ været en tur rundt i verden. Men på udrejsen ville det være rigtig træls, at sådan noget skete. Og det gør det aldrig, hvis jeg selv har min bagage inden for rækkevidde hele tiden.

Hvad gør jeg så? Jeg vælger nogle få sæt tøj, som jeg ruller godt sammen. Så fylder det mindre – og bliver faktisk mindre krøllet end hvis det er pænt lagt sammen, men alligevel bliver krøllet efter tiden i kufferten. Tit gør jeg mig også umage med at lægge i plastikposer efter, at tøjet er blevet rullet. Så kan luften nemlig presses ud af hver pose, og det fylder endnu mindre. Smykker, hårnåle og elastikker lægger jeg i små adskilte poser. Ledninger til bærbar og smartphone ligeledes. Undertøj og badetøj kan presses ind rundt om alt det andet. Ekstra briller/ solbriller og kamera ligeså. Glattejern og en lille lygte kan også presses ind.

Shampoo, cremer osv.? Jamen man behøver ikke ret meget. Det er rigeligt med den liter-pose man må ha’ med væsker. Shampoo og conditioner kan hældes på to af Matas 100 ml flasker. Tro mig, der er rigeligt til en måned. Skin tonic og kropslotion ligeledes. Små dåser til cremer. Min deodorant er naturkrystal fra Matas – en lille sprayflaske med små krystaller, som man hælder vand på. Uden vandet er det altså ikke engang betragtet som væske. Jeg gør det, at jeg hælder et par dråber parfume på stenene, inden jeg tager den i brug. Og – voilà – så har jeg også min parfume med på tur.

Solcreme køber jeg altid på feriestedet. Og hvis jeg nu skulle løbe tør for noget af det andet, så kan jeg tanke op, der hvor jeg er.

Giver det lidt mening? Og et billede af, hvordan jeg pakker?

Min bærbare lægger jeg ned i kufferten – let tilgængelig, for den skal op under sikkerhedskontrol. I håndtasken (somme tider snyder jeg mig til en større skuldertaske, hvor der er plads til den bærbare) har jeg papirer, penge, pas, læsebriller, en bog.

Det med bøger. Tidligere rejste jeg altid rundt med flere bøger til en rejse. Men nu gør jeg det, at hvis jeg medbringer én, stor, tyk bog, så har jeg læsestof til hele turen. Og jeg kan gøre den lettere, ved at rive sider ud og smide dem væk efter læsning. Jo, du læste rigtigt. I starten syntes jeg det var næsten blasfemisk at gøre. Men det letter i bagagen. Hvis jeg også skal ha’ plads til en lille ting eller to købt på stedet. Men jeg er aldrig nogen sinde den store shopper på tur. Det, der er vigtigst for mig er oplevelserne. Ikke at købe en masse ting med hjem.

Hvis jeg har en lille, tynd bog med er det som regel sådan, at på mange hostels og hoteller, kan man bytte bøger. Folk sætter deres læste bøger i en reol og tager en bog fra samlingen med videre.

Når jeg nu skal til Nepal, er det det lette tøj, jeg pakker ned – og så rejser jeg klædt på i det varmeste tøj: Jeans, tyk trøje og dunjakke, for selv om der er op til 25 graders varme om dagen i marts, så er der køligt til koldt om aftenen. Jeg tager de sko, der fylder mest, på fødderne. Vandreskoene, selv om jeg ville se mere chik ud i andre sko eller støvler. Når jeg rejser til Frankrig i en måned ad gangen, er det også det varmeste tøj, jeg har på på selve rejsen – og en blanding af varmt tøj og let tøj i kufferten.

Min Kina-rejse var inden jeg begyndte at rejse let. Jeg havde rigeligt med i min dengang store kuffert – men intet rigtigt varmt tøj. Jeg rejste hjemmefra i en for Danmark bemærkelsesværdig varm start på maj måned – og havnede i snevejr i 3000 m højde på kanten af det tibetanske plateau. Ud at købe varmt tøj – og kufferten blev så meget tungere på rejsen tilbage til Beijing og videre derfra. Se HER

En gang tog jeg af sted til Thailand i sommertøj sidst i februar, fordi jeg vidste, at jeg ville lande i over 30 graders varme. Og jeg blev jo kørt til lufthavnen. Jeg havde bare ikke taget højde for forsinkelser pga. sne, så der stod jeg i sommertøj. Se indlæg Jeg hader at pakke

Og overskriften til det indlæg minder mig om det, jeg heldigvis glemmer fra den ene gang til den næste. At det faktisk slet ikke er sjovt at pakke. Og at det kræver mere overblik og mere tid at tage lidt med, end når man tager meget med. Jeg starter som regel – ligesom dengang i Frankrig – med at lægge det, jeg mener jeg bare SKAL have med ud på min seng. Og så vælge fra, fordi det altid i første omgang er for meget.

Når jeg skal pakke om ca 14 dage, vil jeg med fotos vise, hvordan jeg gør.

Udgivet af

Benthe

Jeg hedder Benthe Ladefoged Nielsen. Jeg er født i 1947. Tidligere psykoterapeut. Har været på pension det sidste par år og er derfor i den lykkelige situation, at en rejse på en måned eller halvanden ikke længere indebærer, at al ferien nu er opbrugt. Jeg vil gerne overbevise dig om, at det er enkelt, ligetil, ligegyldigt, hvor gammel du er. Og at det aldrig er for sent at rejse rundt uden sikkerhedsnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *