Cap d'Erquy 065

Erquy, Bretagne

Jeg er i Erquy. Igen. Hvor mange gange har jeg egentlig været her, efter at jeg flyttede hjem til Danmark i 1980? Ca. 15 gange?

Jeg flyttede hjem til Danmark, ja. Men når jeg er her, er det som at komme hjem igen. Alt det levede liv gennem 10½ år fra først i 20’erne til først i 30’erne. De år, man bliver voksen i, de år tilbragte jeg her. De år, hvor man grundlægger nye venskaber for livet, det var her, de begyndte for mig. Jeg fik min socialpædagoguddannelse her, jeg arbejdede her. Jeg var også gift, her, med en franskmand, som jeg havde mødt på en blaffertur i Sverige.

Da jeg kom hertil for tre år siden, to år efter min datters død og for første gang i fem år, da oplevede jeg meget stærkt en følelse af at komme hjem, føle mig velkommen, ikke bare af gamle venner, men som om hele byen og landskabet her omkring, bød mig velkommen. Jeg følte mig fuldkommen omsluttet, tryg og glad. Jeg husker, at på andendagen, da jeg var flyttet ind i den lejlighed, som jeg skulle bo i den næste måned, da gik jeg en lang tur ud til stranden, hen over klipperne, satte mig ned og så på den begyndende solnedgang. Lige der gik det op for mig, at for første gang siden Saras død, havde jeg været stabilt glad i 24 timer. Og det fortsatte, mens jeg var her. Selv om jeg begyndte at skrive på bogen Efter Sara, og der var øjeblikke med følelsesmæssigt overvældende minder, så oplevede jeg en grundfølelse af glæde modsat de sidste over to år, hvor grundfølelsen altid var sorg og savn. (Se blog www.eftersara.dk )

Jeg overvejede, om det mon var fordi jeg her på det ubevidste plan kom i kontakt med min grundfølelse fra dengang, ungdommens optimisme, som overvandt alt. Årene, hvor jeg blev skilt, min mor blev syg og døde, men intet rystede mig i min grundvold, som Saras død gjorde.

Jeg var her igen i 2013. Når jeg siden min oplevelse af stabil glæde i 2012 er rejst andre steder hen, har jeg altid den første dag tænkt: ”Hvorfor nu her, når jeg føler mig hjemme og glad i Bretagne?” Og nu er jeg her igen. Denne gang i en lille lejlighed på havnen. Det sted, jeg har lejet to gange, ligger lidt uden for byen, og jeg ved, at i oktober, når de sidste feriegæster har forladt området, så er der meget øde. Sidste gang, rejste jeg hjem først i oktober, og de sidste aftener var gadelyset slukket allerede i udkanten af byen, så jeg måtte gå hjem under natsort himmel. Det har jeg ikke lyst til at gøre i to uger.

Denne gang skal jeg ”kun” være her i to uger. Jeg siger ”kun”, fordi jeg er så vant til at være udenfor Danmark en måned ad gangen. Men her – her er to uger alligevel nok til at glide ind i en slags dagligliv, som igen bliver mit for en tid. Møde med gamle venner, gammel svigerfamilie, lange vandringer i de storslåede landskaber, på klipperne langs strandene.

Cap d'Erquy 070

Cap d'Erquy 100

Jeg fik min lejlighed i forgårs efter at have tilbragt et par dage hos en gammel veninde i Bretagnes største by, Rennes. Og allerede i går landede jeg, sådan rigtigt, med den der hjemmefølelse.

Selv om jeg kunne bo rundt omkring hos venner, vælger jeg altid nu at leje min egen lejlighed. Tidligere, selv når jeg var her med mand og børn (vores datter og min mands søn), boede vi mest hos venner og familie, en enkelt gang camping, en enkelt gang nogle dage på hotel.

Men det kan jeg ikke længere finde ud af, det der med at bo længere tid ad gangen hos nogen, eller flytte fra den ene til den anden. Her har jeg mit eget. Jeg kan selv invitere. Det er også med til at gøre det hjemligt.

To små altaner har jeg, udenfor soveværelset og udenfor stuen. Vejret er så godt, at jeg kan spise min morgenmad ude. Har en masse aftaler, men også tid til at være alene. Som jeg jo har brug for.

WP_20150930_003 WP_20150930_005

Udgivet af

Benthe

Jeg hedder Benthe Ladefoged Nielsen. Jeg er født i 1947. Tidligere psykoterapeut. Har været på pension det sidste par år og er derfor i den lykkelige situation, at en rejse på en måned eller halvanden ikke længere indebærer, at al ferien nu er opbrugt. Jeg vil gerne overbevise dig om, at det er enkelt, ligetil, ligegyldigt, hvor gammel du er. Og at det aldrig er for sent at rejse rundt uden sikkerhedsnet.