Hvorfor denne blog?

Jeg har længe haft lyst til at dele alt muligt om de rejseoplevelser, jeg har haft alene. Dele erfaringer, som andre måske kan bruge.

Der kan være mange grunde til at rejse alene: De to overordnede kan helt enkelt deles op i, at du enten ikke har nogen at rejse med, eller det har du, men du gider ikke alt det bøvl, det kan give med at blive enige om hvorhen og hvordan. Når du først er begyndt at rejse alene, vil du få øjnene op for alle de muligheder, der ligger i det. Bl.a. at du er mere tilgængelig og derfor nemmere kommer i kontakt med folk i de lande, du besøger. Og du er mere i kontakt med dig selv og dine egne oplevelser.

Men hvad gør man som single, hvis man har lyst til at rejse alene? Og hvad gør man, hvis man er single, kvinde, 50-60 eller derover – og ikke kan se pakkerejser som en mulighed?

Jeg tror, at jeg selv ville dø langsomt, hvis jeg altid skulle rejse på den måde, fordi jeg synes, det er kedeligt. Og fordi jeg som single-rejsende må betale ekstra, hvis jeg ikke vil dele værelse med en komplet ukendt person.

Nogle rejsebureauer organiserer singlerejser, hvor du som single deltager i en grupperejse.

At planlægge det hele selv er både mere spændende – og langt billigere. Jeg vil gerne overbevise dig om, at det er enkelt, ligetil, ligegyldigt, hvor gammel du er, at det aldrig er for sent at rejse rundt uden sikkerhedsnet. Havde faktisk først tænkt at kalde bloggen pensionistrejser.

Og, ja, I må også gerne kigge med, hvis I rejser som par eller flere – og gerne vil ud af pakkerejsereservaterne.

Verden står åben.

Udgivet af

Benthe

Jeg hedder Benthe Ladefoged Nielsen. Jeg er født i 1947. Tidligere psykoterapeut. Har været på pension det sidste par år og er derfor i den lykkelige situation, at en rejse på en måned eller halvanden ikke længere indebærer, at al ferien nu er opbrugt. Jeg vil gerne overbevise dig om, at det er enkelt, ligetil, ligegyldigt, hvor gammel du er. Og at det aldrig er for sent at rejse rundt uden sikkerhedsnet.

2 tanker om “Hvorfor denne blog?”

  1. Kære Benthe

    Hvor er det en flot og interessant blog, du har lavet. Spændende at læse – både om dine tanker om det at rejse alene og selve planlægningen.
    Bjarne og jeg glæder os til at følge dig.
    Hav nu en rigtig god tur.

    kærlig hilsen
    Elin og Bjarne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *